Nyt lovforslag: Kommunerne får penslen til byens vejkort

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med et nyt forslag bliver kommunerne dirigent for trafikkens symfoni, hvor de selv kan sætte hastigheden ned på langt den største del af vejnettet. Det vil gælde for strækninger med op til 1.000 biler i døgnet.

I dag bruger kommunerne en betydelig mængde ressourcer på at ansøge og forhandle med politiet, når der ønskes 40 km-zoner, ensretninger eller lavere hastigheder. Det bureaukrati og ekstra lag vil med loven udgå. Undtagelsesvist er dog hovedfærdselsårer med op mod 4.000 biler i døgnet. Her vil der rimeligt nok være tale om en tofaktorgodkendelse hos flere instanser, når det kommer op i den skala.

Fra de socialdemokratiske borgmestre er der tegnet et skræmmebillede af, at lovforslaget vil negligere lokalsamfundets ønsker og gøre det ”nærmest umuligt” at skabe attraktive byrum eller sikre skolevejene. Ingen af delene bliver tilfældet med loven, hvor det endda bliver lettere for kommunerne at lave ensretninger, hjertezoner omkring vores skoler og sommergågader.

Med lovforslaget vil der blive skabt fuld klarhed over, på hvilke veje man kan hvad. Veje med op til 1.000 biler i døgnet bliver kommunens egne at råde over. Reglerne bliver langt mere simple og gennemskuelige, og det reducerer skrivebordsarbejdet hos kommuner og politiet, der kan bruge ressourcerne langt bedre.

Det øgede nationale fokus på grøn omstilling medfører en række nye grønne krav og regler for borgere og handelsdrivende. Det er os som politikere, der skal sikre, at vi fortsat har levende storbyer, som er tilgængelige for såvel byboerne som oplandet. Fremtidens vejnet kalder på balance og klog grøn omstilling, der ikke kører borgerne og handelsdrivende i grøften undervejs.

Med trafikministerens forslag overtager kommunerne ansvaret for langt størstedelen af vores veje. Det vil gælde alt fra vejbump til hastighedszoner og bilfrie områder. Vi vil selv kunne lægge sporerne for fremtidens færden, der passer til vores by og vores borgere. Og mest af alt får vi råderet over vejnettet, så vi ikke risikerer døde midtbyer uden mennesker. Den grønne omstilling og levende byer med plads til biler skal kunne gå hånd i hånd.

Lovforslaget kommer heller ikke til at ændre på, at kommunerne fortsat kan udvikle byerne med anlægsprojekter som eksempelvis åbning af åer eller etablering af letbaner. Men det skal ske i en balance mellem fremkommelighed på hovedfærdselsårerne og udvikling af attraktive byrum.

Med lovforslaget får kommunerne nøglen til egne veje. Der bliver mindre bureaukrati og mere handlekraft. Og det er vores opgave at tage førersædet på vejpolitikken og sikre denne positive udvikling fremover.