Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Danskernes privatøkonomi har ikke plads til krigsskat

Regeringen har mistet forbindelsen til virkeligheden, når de rasler med krigsskat og tanker om nye afgifter. Danskerne har ikke råd til større byrder.

Michael FiilIt-facilitator, Horsens

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Skattetrykket, moms og afgifter har ramt loftet i Danmark. Der er ikke plads til mere nu. Hverken krigsskat eller andre nye afgifter!

Sidste weekend var jeg sammen med Christel (det hedder hun ikke rigtig) og hendes mand. Vi lærte hinanden at kende ved en tilfældighed for 20 år siden. Min kone og jeg har et lille sommerhus syd for Harboøre, og venskabet startede til en lokal festival. Sidste weekend virkede både Christel og hendes mand nedtrykt, og det fik mig til at reflektere og spørge ind dagen efter.

Christel har altid stemt på Socialdemokratiet, og det gjorde hendes forældre også. Hun bor i Lemvig og arbejdede oprindeligt som assistent på sygehuset i Holstebro. Da det blev nedlagt, blev hendes stilling flyttet til det nye regionshospital i Gødstrup, og hun valgte at fortsætte i sit job der. Christel pendler 133 km frem og tilbage om dagen på arbejde mellem Lemvig og Gødstrup.

Hun er 52 år, har to voksne børn, som bor og arbejder i Aarhus. Hun og hendes mand bor i eget parcelhus bygget i 1972, og det opvarmes med oliefyr.

Som det nok sker ved mange sammenkomster lige nu, så kom samtalen ind på Trump, dansk politik og manglende politisk virkelighedsfornemmelse.

Christel sagde: »Jeg kommer aldrig mere til at stemme på Socialdemokratiet.« Og fortsatte: »Der er ikke noget socialt eller demokratisk over det parti mere. Og de politikere, som sidder i regeringen, som skal forestille at være folkevalgte, har enten en stor skyld i fortidens dårlige politiske beslutninger, eller også gik de til valg på nogle løfter, som de efterfølgende ikke opfyldte.«

Hun må høre til under betegnelsen ”en pligtopfyldende borger”, som arbejder 160 timer om måneden og derudover bruger 40 timer af sin fritid på at pendle til og fra et job, hvor hun tjener 29.500 kr. brutto om måneden.

Hvor meget mon hun betaler i skat, moms og afgifter hver måned? Hvad har hun tilbage til ferie, uforudsete udgifter og opsparing?

AM-bidrag og A-skat udgør 13.865 kr. (8 og 39 pct.). Ejendomsskat samt moms og afgifter på el, vand, husholdning, telefon, internet og bildrift beløber sig til 2.715 kr. Så betaler hun 16.580 kr. om måneden til staten. Det er over 56 pct. af hendes bruttoindtægt!

Hendes andel af terminsopkrævninger og husstandens udgifter (altså de reelle bruttoudgifter, som skal betales sammen med moms og afgifter) er 13.474 kr. om måneden. Summa summarum: Christel tjener brutto 29.500 kr. om måneden, hun betaler månedligt 16.580 kr. i skatter, moms og afgifter samt de reelle bruttoudgifter til termin, husholdning, el, vand, varme og bilen – 10.984 kr. Hun har således 2.261 kr. tilbage til ferie, tandlæge, uforudsete udgifter og opsparing – reelt ingenting.

Jyllands-Posten bragte 28/1 en artikel med overskriften ”Danskernes bankbøger fortsatte med at vokse sidste år”, men det gælder ikke Christel og hendes mand. Og når professor og tidligere formand for Reformkommissionen Nina Smith antyder behovet for en krigsskat, så tænker jeg: Har vi ikke alle sammen snart fået nok?

Staten, regioner og kommuner må afbureaukratisere, formindske styrelser og administrationen og stoppe donationer til andre lande, før danskerne skal betale mere i skat og afgifter.