Omsider skifter Europa spor: Farvel til bureaukratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Fra at være stærkt begejstret for de muligheder, EU-samarbejdet byder på, er mange i dansk og europæisk erhvervsliv stærkt bekymrede over udviklingen og særligt EU’s faldende innovation, konkurrenceevne og vækst.

Tilliden er i særdeleshed faldende, når det gælder troen på, at de europæiske politikere er i stand til at levere på skåltaler om gode, ubureaukratiske rammevilkår. Mindre end hvert 10. medlem af SMVdanmark tror på, at der vil blive leveret. Årsagen er, at de mange ambitiøse løfter om afbureaukratisering står i skærende kontrast til de fortsat voksende papirbunker hos vores virksomheder. For mere end halvdelen af EU’s smv’er er bureaukratibøvl den største hurdle i hverdagen.

Det går ikke, at Europa mest er førende på regulering, når Trumps USA og Kina kæmper benhårdt om, hvem der bliver førende inden for alle de nye teknologier, vi skal leve af fremover. Det går heller ikke, at vores økonomi går skridt tilbage, når de andres går skridt frem. Vi sakker bagud på innovation og på at give vores virksomheder de investeringsmuligheder og rammevilkår, der gør, at vores kontinent vokser ind i en lys fremtid med vækst og velstand.

Heldigvis er der ved at opstå en konsensus om, at det skal der laves om på. Og det haster.

Netop nu sker der noget, som gør, at jeg er betinget optimist: I dag har EU-Kommissionen netop lanceret en omfattende femårig strategi døbt “Competitiveness Compass”. Det bliver kommissionsformand Ursula von der Leyens ledestjerne, når hun bl.a. skal tage livtag med bureaukratiet. Helt afgørende og glædeligt for os er der et skærpet fokus på smv’erne.

Jeg håber, at virksomhederne mærker, at de politiske løfter ikke blot er tomme ord. Bureaukrati er nemlig ikke et lille bump på vejen. Det er for mange mindre virksomheder en daglig hæmsko, der kan spænde ben for alt fra ekspansion til helt almindelig drift. Skal den europæiske konkurrenceevne have et reelt løft, må vi give plads til vores største vækst- og velstandsmotor – smv’erne – så de kan bruge deres energi på kerneopgaven frem for på afkrydsningsøvelser i bureaukratiske skemaer.

Von der Leyens ledestjerne består af en række forslag og initiativer, der kommer efter Mario Draghis rapport, som slår alarm over Europas skrantende konkurrenceevne. Draghi konkluderede i september 2024, at hvis EU fortsat vil være en global økonomisk sværvægter, kræver det en markant reduktion af de regler, der særligt spænder ben for Europas mange smv’er – de udgør hele 99 pct. af alle virksomheder i EU. Ambitionen er derfor, at kommissionen allerede nu i begyndelsen af 2025 vil fremsætte en omfattende forenklingspakke, der bl.a. skal nedbringe virksomhedernes rapporteringskrav med en fjerdedel og hele 35 pct. for smv’erne. Det fortjener klapsalver.

I februar præsenterer kommissionen et såkaldt “Omnibus-forslag”, der består af en række forslag til forenkling. De vil bl.a. forenkle de krav, der er til bæredygtighedsrapportering, ud fra virksomhedernes virkelighed.

Helt konkret nævnes det, hvordan smv’erne utilsigtet bliver ramt af en trickle down-effekt, fordi store virksomheder kræver af de små og mellemstore, at de også skal kunne dokumentere, hvor bæredygtige deres produkter er. De har bare ikke de samme ressourcer til det meget omfattende rapporteringsarbejde. Så selvom det kun er store virksomheder, der pålægges en bæredygtighedsrapportering, rammes hele forsyningskæden utilsigtet.

Vi har i mange år sammen med vores europæiske søsterorganisation, SMEunited, kæmpet for princippet “Tænk småt først”. Altså at EU-lovgivningen må blive til med smv’er in mente. Heldigvis har stats- og regeringscheferne nikket til det. Og von der Leyens ambition er tydeligvis at levere, så virksomheder kan skabes, vokse og udvikle, så vi har råd til at fastholde den europæiske sociale model med både vækst, velstand og grøn omstilling.

I løbet af 2025 er der også udsigt til en modernisering af det indre marked. Formålet er at fjerne barrierer, der især rammer smv’er, når de forsøger at handle eller etablere sig på tværs af medlemslandene.

Desuden kommer en “Start-up & Scale-up Strategy” med konkrete forslag, der skal gøre det nemmere for iværksættere at vokse. Dertil en ny “European Savings & Investment Union Strategy” i sommeren 2025, som skal forbedre små virksomheders adgang til finansiering. Altså, så smv’er og iværksættere lettere kan finde investorer eller lån, så de ikke støder på grund i banker, der enten er forsigtige eller ikke kender nok til branchens behov. Bliver det gennemført, hjælper det virksomheder, der netop nu står og tripper for at sætte nye idéer i søen.

Mest afgørende er dog, at ambitionen er, at der bliver leveret, og at én kommissær får ansvaret for at sikre, at afbureaukratisering føres ud i livet. I årtier har man kunnet enes om at afbureaukratisere, uden at det satte aftryk i virkeligheden. Ofte er regler indført med gode hensigter om miljø, forbrugersikkerhed eller fair vilkår på arbejdsmarkedet.

Derfor kan det være svært for politikere at pege på regler, der skal fjernes eller forsimples, for man risikerer at blive anklaget for at omgå vigtige hensyn. Samtidig har overimplementering i medlemslandene en tendens til at gøre ellers velmente EU-regler tungere end nødvendigt. Det vil planen også gøre op med. I Danmark har regeringen netop lavet en ministerkreds, der skal sætte en stopper for sådanne ekstra lag af bureaukrati. Klogt, for så undgår vi, at et initiativ, der skulle lette byrderne, ender med at øge dem.

Jeg håber, at von der Leyens forslag bliver gjort endnu mere konkret. F.eks. med en bindende målsætning om at mindske virksomhedernes samlede administrative byrder med en fjerdedel. Både i Danmark og i EU. Og ved at supplere sådan et mål med et princip om, at hver gang en lov indføres, fjernes der to eksisterende.

Hvis både Bruxelles og medlemslandene holder fast i at lette reglerne, kan vi komme langt. Ved at befri smv’erne fra unødige administrative lænker kan vi frigøre ressourcer, der i stedet kan bruges på innovation, på at skabe flere arbejdspladser og styrke grøn omstilling. Danmark kan spille en vigtig rolle, når vi overtager EU-formandskabet i 2025, både som land med en stærk tillidskultur og som fortaler for en realistisk afvejning af regler og hensyn.

Det er meget glædeligt, at kommissionens Competitiveness Compass sætter tal på ambitionerne og udpeger helt konkrete datoer for de forskellige lov- og strategitiltag. Arbejdet er kun lige begyndt, og det kræver, at Europas politikere holder fast.

Selvom jeg siden min pure ungdom har anset EU som garant for samhandel og en regelbaseret orden, der fremmer frihed og folkestyre, er jeg fortsat kun betinget optimist. Skiftende regeringer og kommissionsformænd har på forskellig vis hen over årene talt for regelforenkling. Sporene skræmmer. Det her vil simpelthen kræve en gigantisk politisk vilje.

Når jeg alligevel ser flere muligheder end problemer, hænger det sammen med, at der er ved at opstå enighed om, at vi som kontinent står med ryggen mod muren: Der er simpelthen ingen vej uden om en ny kurs, hvis vi skal overlade et rigere og mere friere Europa til vores børn, når den tid kommer.

Bundlinjen er, at vi sakker agterud som kontinent, hvis vi bliver ved med at dynge virksomhederne til med uproduktiv og virkelighedsfjern regulering, mens USA og Kina har fokus på at styrke vækst og konkurrenceevne. Von der Leyens konkurrenceevne-kompas har bestemt potentiale til en ny start, men kun hvis de gode idéer ikke kun bliver på papiret.