Techgiganterne slår plat på ytringsfriheden
Metas afskaffelse af faktatjekkere og tilladelse af hadtale om køn og seksualitet er et tydeligt eksempel på, at techgiganterne udnytter og gemmer sig bag ytringsfriheden for at undslippe ansvar.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En række tech-virksomheder har vokset sig til giganter, der omsætter deres økonomiske magt til politisk indflydelse. Dette er blandt andet sket ved at spille et trumfkort: ytringsfriheden. Hver gang åbenlyse problemer på sociale medier har affødt tale om regulering, bliver kortet trukket og betyder, at sociale medier i dag er tildelt langt mindre ansvar end traditionelle medier.
Med Trump ved magten vil presset for deregulering i ytringsfrihedens hellige navn kun vokse. Senest har Meta, der står bag bl.a. Facebook og Instagram, leflet for Trump ved at afskaffe samarbejdet med faktatjekkere, som har haft til opgave at fjerne mis- og desinformation på platformene, og samtidig ændret deres retningslinjer, så det f.eks. nu er tilladt at omtale LGBT+-personer som psykisk syge.
Desinformation, racisme og had mod LGBT+-personer er ikke ytringsfrihed, der gavner den offentlige samtale. Alle har ret til deres egen holdning, ikke til deres egne fakta. Alle har ret til at være uenige med andre, men ikke ret til at forhåne og udskamme folk offentligt på baggrund af deres køn, seksualitet, etnicitet m.fl.
Derfor er det afgørende, at vi i EU holder fast i at håndhæve de regler og rettigheder, der skal bekæmpe desinformation og beskytte mindretal for at balancere ytringsfriheden med andre rettigheder.
For menneskerettigheder er skabt af mennesker for at beskytte mennesker. Ikke for at tech-virksomheder kan undslippe ansvar. Det gælder også ytringsfriheden.
På 20 år har vi fået en mulighed for at ytre os uden historisk sidestykke. Alle kan på alle tider af døgnet ytre sig om alt muligt i ord, billeder og video på sociale medier. At sige, at det at redigere eller – som man kalder det på sociale medier – moderere automatisk er et ytringsfrihedsproblem, er en nyfortolkning og ekstrapolation af ytringsfriheden, som hverken har et juridisk eller historisk holdepunkt.
Vi har aldrig haft ret til komme til orde alle steder om alting. Hvis Jyllands-Posten vælger ikke at bringe dit indlæg, fordi avisen vurderer, at emnet ikke er relevant, kan du ikke gå til en domstol og råbe ytringsfrihed. På samme måde kan og må sociale medier redigere i indholdet.
Vi har heller ikke haft ubegrænset ytringsfrihed, men balanceret friheden i lyset af andre rettigheder og andre forhold. Hvis skadelige løgne, trusler og forhånelser af mindretal får frit spil, har det alvorlige konsekvenser for en lang række mennesker. Det betyder også, at store dele af befolkningen holder sig fra at bruge deres ytringsfrihed i frygt for chikane og had til skade for demokratiet.
For mig at se er problemet ikke, at sociale medier fjerner for meget, men fjerner for lidt og er for dårlige til at løfte opgaven. Det koster naturligvis at moderere i computerkraft og moderatorer, men det koster også at have en redaktør ansat på en avis eller at have kundeservice i en butik. Sociale medier har både teknologien og ressourcerne.
I dag betaler samfundet dyrt for konsekvenserne af, at desinformation og ulovligt og skadeligt indhold deles og spreder sig på nettet, i udgifter til politiet og sundhedsvæsenet, men endnu vigtigere: En masse mennesker og pårørende betaler prisen. Indhold med selvskade, som er stærkt associeret med selvmord, vold, overgreb og ydmygelse, som børn og unge udsættes for og ser, radikalisering og rekruttering til bander, salg af narkotika på sociale medier osv.
At sociale medier undermodererer, handler ikke om ytringsfrihed, men om kroner og øre. De sociale medier ligger i intens konkurrence med hinanden, og nøgletallene for trafik, engagement, tidsforbrug mv. virker til at være langt helligere end hensynet til rettigheder.
Sådan bør det ikke være. På samme måde som en cafeejer, butik eller spillested skal reagere på ulovligheder, de lægger hus til, skal sociale medier naturligvis også.
USA har nu valgt en kurs. Nu skal EU vælge sin. EU bør stå fast på, at vores rettigheder er universelle og gælder alle mennesker – ikke kun dem, der har mest magt.