Jeg er så træt af at høre om alle Europas dårligdomme

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi hører det hele tiden, og jeg gør det måske i særdeleshed som europaminister: Det er udfordrende tider i Europa. Vores betydning i verden skrumper. Vores konkurrenceevne og vækst er udfordret. Vores sikkerhed er under pres. Det er nye tider i USA, og ingen havde regnet med, at verden ville se ud, som den gør i dag, for blot få år siden. Men når vi taler om udfordringerne, skal vi ikke tale Europa ned.

Jeg er træt af at høre om alle Europas dårligdomme. Som om der ikke er håb for fremtiden. Der er masser af håb. Og derfor har jeg en appel om, at vi nu taler Europa op, tager et skridt endnu tættere sammen og gør det europæiske samarbejde endnu stærkere.

Europa har et enormt stærkt fundament at bygge på, når vi skal løse kriser. Det synes at blive glemt i debatten for tiden. Vi har et højt velstandsniveau, en høj levestandard, og vi leder den grønne omstilling. Med vores 451 millioner mennesker og omkring 23 millioner virksomheder er EU en økonomisk stormagt. Og vi er fortsat et attraktivt økonomisk marked for mange andre lande.

Når Europa nu er presset på sin sikkerhed, konkurrenceevne og faldende produktivitet, kræver tiden af os, at vi bliver endnu stærkere og mere uafhængige. På nogle områder skal EU regulere mindre, men på andre områder skal vi have et langt dybere samarbejde i EU. For eksempel i forhold til optagelse af flere lande i EU – blandt andre Ukraine og flere lande på Vestbalkan. Det vil ikke kun styrke disse lande, men også gøre Europa mere robust over for Rusland og gøre vores indre marked endnu stærkere.

Vi skal styrke vores sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde ved at have fokus på fælles indkøb, ensartethed og skala, så vi fremover selv kan tage vare på vores egen sikkerhed. Og i stedet for fragmenterede kapitalmarkeder på nationalt plan skal vi have en dybere integration og ensretning af vores finansielle regulering, så vi får et indre marked for kapital, hvor grænseoverskridende investeringer er nemt, og udenlandske investeringer i EU er mere attraktivt.

Vi skal også have modet til at se på, om der er nogle beslutninger i EU, som kan blive besluttet med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed. Opgaverne er mange, men vi kan godt.

For fem måneder siden kom den tidligere europæiske centralbankdirektør Mario Draghi med en rapport om EU’s konkurrenceevne. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det var alarmerende læsning. EU sakker bagud i forhold til USA og Kina på konkurrenceevne, produktivitet og vækst. Den disponible indkomst i USA er vokset dobbelt så hurtigt som i EU siden år 2000. EU’s produktivitet ligger på kun 80 pct. af USA’s, selvom de var på samme niveau i 1995. Og der er kun fire europæiske virksomheder på top-50 over verdens førende techvirksomheder. Draghis rapport tegnede et ildevarslende billede af EU’s konkurrenceevne. Der er blandt andet for meget regulering, en faldende arbejdsstyrke og for høje energipriser.

Men vi skal ikke forfalde til dommedagsstemning. Draghi kommer også med mange løsningsforslag. Og når jeg rejser rundt i Europa og mødes med mine europaminister-kollegaer, oplever jeg ikke én, der ikke vil tale konkurrenceevne og løsninger. De emner er blevet en topprioritet, hvor vi allerede er rykket tættere på hinanden og dermed også på at kunne enes om løsningerne.

For eksempel skal EU være bedre til at reducere mængden af byrder og barrierer for virksomheder. For mange og bøvlede regler mindsker investeringslysten. Og kommissionen har allerede vist, at man sagtens kan fjerne regler med succes. I 2023 fjernede kommissionen 140 handelsbarrierer med over 40 lande, hvilket betød en øget eksport på over 46 mia. kr. bare det år.

Når det kommer til serviceydelser, er EU faktisk verdens største eksportør. Vi er den største handelspartner for 53 lande i verden, som tilsammen står for næsten halvdelen af verdens bnp. Vi har desuden en førerposition i brancher som farma, biotech, motorkøretøjer og grønne teknologier.

Og EU kan fremvise succeshistorier, særligt inden for grøn omstilling: I 2021 var der over 5,1 millioner grønne arbejdspladser i hele Europa. Det er 3,2 millioner flere grønne arbejdspladser end i 2000. Netop de styrkepositioner og succeshistorier skal vi bygge videre på.

Begivenhederne i Ukraine de seneste år har været et wakeupcall for noget, vi har været for uopmærksomme på: at Europa skal kunne forsvare sig selv. Det er selvfølgelig en både dyr og vanskelig opgave. Men det er slet ikke uopnåeligt. Det ser vi overalt i Europa. F.eks. bruger Polen og Estland flere penge på forsvar relativt til bnp end USA lige nu. Herhjemme er vi gået fra at bruge 1,3 pct. af bnp i 2019 til 2,4 pct. af bnp i 2024.

Mens de vestlige og demokratiske værdier ude omkring i verden er under pres, og flere autoritære kræfter vinder frem, kan vi bryste os af nogle stærke fælleseuropæiske værdier. Dem skal vi værne om, for det er dem, der gør EU så attraktivt både for borgere og virksomheder.

Vores europæiske værdier udgør et fælles fundament, som sikrer vores demokrati og tillid til det politiske niveau. Tilliden til den nationale regering i Danmark var i 2022 på 59,9 pct. For de øvrige 21 EU-lande i OECD lå den i gennemsnit på omkring 48 pct. Mens den i USA var 30,9 pct. Det viser tal fra OECD. Den stabilitet og udvikling, værdierne understøtter, er afgørende for alt fra økonomisk vækst til sammenhængskraften.

Derudover skaber velfærdssystemer og effektiv socialpolitik i EU et bedre samfund for dem, der har mindst. Det betyder mindre skel mellem rig og fattig og på den måde et mere harmonisk samfund, der værner om værdierne.

På det bagtæppe står Europa stadig rigtig stærkt. Vi har en samfundsmodel, der står som eksempel for efterlevelse blandt rigtig mange mennesker i verden, og vi har fundamentet til at løfte os selv økonomisk og militært. Samtidig er også flere af vores rivaler udfordrede.

Assad er faldet i Syrien. Iran har mistet indflydelse og magt i Mellemøsten. Ruslands økonomier er i stigende grad under pres – ikke mindst på grund af de vestlige sanktioner. Og selv Kinas økonomi bærer ikke det samme løfte om eksplosiv vækst. Hvor EU skal håndtere en arbejdsstyrke, der vil falde med næsten to millioner mennesker om året fra 2030, ventes Kinas befolkning at falde med over 150 millioner mennesker i 2050 og kan være halveret i 2100.

De seneste års udvikling har stillet Europa over for en ny virkelighed. Det er en kæmpe udfordring. Men også en mulighed for at træde i karakter. Og vi har før vist, at vi kan klare det. Vi gjorde det efter Anden Verdenskrig, forskellige energikriser og coronakrisen. Nu skal vi gøre det igen.

Europa er i stand til at løfte de udfordringer, vi står over for. Europa er allerede stærkt. Nu skal vi bare være endnu stærkere. Som en af arkitekterne bag det europæiske fællesskab Jean Monnet sagde, så skabes Europa af de løsninger, vi finder, når vi er konfronteret af kriser. Sådan vil det også blive i de kommende år, hvor vi skal vokse med opgaven og indfri Europas store potentiale.