Antisemitisme har ingen plads i Danmark

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Menneskerettighederne og kampen mod antisemitisme har levet i pagt med hinanden i 75 år. Det var rædslerne fra jødeforfølgelsen under Anden Verdenskrig, som var bagtæppet for, at verdenssamfundet i 1948 vedtog FN’s menneskerettighedserklæring. Samme år vedtog FN Folkedrabskonventionen.

Verden havde behov for et sæt fælles universelle spilleregler, så Holocaust og andre folkedrab aldrig ville gentage sig, og så jøder én gang for alle kunne leve frie liv uden forfølgelse og uden behov for beskyttelse. Men antisemitismen hører hverken til svundne tider eller fjerne egne. Det foregår også i stigende grad lige her i Danmark.

Langt størstedelen af jøder i Danmark har en familiebaggrund, der rummer forfølgelse og flugt. Det føjer for jøder en yderligere alvor til den antisemitisme, vi er vidne til i dag. Alvoren forstærkes af de voldelige handlinger, som jøder og jødiske institutioner gennem årene har været udsat for. I 2015 blev en jødisk vagt ved synagogen i København dræbt ved et terrorangreb. Den fysiske trussel mod jøder vurderes i dag så høj af myndighederne, at jødiske institutioner, herunder synagogen og den jødiske skole i København, er under konstant bevogtning af politi eller militær, og at jødiske mærkedage og arrangementer i det offentlige rum afvikles under politibeskyttelse. Behovet for beskyttelse er et vilkår, som jøder i Danmark lever under, og som sætter alvorlige spor i deres dagligdag.

Som national menneskerettighedsinstitution, der af Folketinget er sat i verden for at fremme og beskytte grundlæggende menneskerettigheder, herunder religionsfrihed og ligebehandling, vækker det alvorlig bekymring, når jøder i Danmark oplever fordomme og had.

Efter den 7. oktober 2023 med Hamas’ angreb i Israel og Israels efterfølgende krig i Gaza er antisemitismen i Danmark steget yderligere. Frem til den 1. oktober 2024 har Rigspolitiet registreret i alt 261 anmeldelser om hadforbrydelser mod jøder, som førte til 59 sigtelser. Når en jødisk kvinde får tegnet hagekors og teksten »Fucking DØ« på sine vinduer. Når en jødisk dreng modtager dødstrusler på sin skole. Når en synagoge må bevogtes med maskingeværer, skaber det frygt. Så meget, at mange jøder kan føle sig utrygge, når de bevæger sig i det offentlige rum.

I en undersøgelse fra 2024 af jøders oplevelser af antisemitisme gennemført af EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder (FRA) før den 7. oktober 2023 svarede cirka halvdelen af de danske respondenter, at de oplevede antisemitisme som et stort problem i deres dagligdag. Og hele 93 pct. havde oplevet eller overværet antisemitisme i det forgangne år, for eksempel i form af negative stereotyper, konspirationsteorier om jøder og Holocaust-benægtelse, hvoraf en stor del finder sted online. FRA’s undersøgelse viser desuden, at 2 pct. af de adspurgte havde oplevet vold på grund af deres jødiske baggrund inden for det seneste år.

Institut for Menneskerettigheder er lige nu i gang med en større undersøgelse om livet som jødisk medborger i Danmark, hvor vi blandt andet afdækker oplevelser med antisemitisme. Det er helt afgørende, at vi kommer endnu tættere på at forstå de konsekvenser, antisemitisme medfører for jøder i Danmark.

At bekæmpe antisemitisme kalder på handlekraft. Først og fremmest fra Folketing, regering og myndigheder, der har ansvaret for at værne om menneskerettighederne og dermed også sikre, at borgere ikke udsættes for antisemitisme.

Ud over at stå for den fysiske beskyttelse af jødiske institutioner lancerede regeringen i 2022 en handlingsplan mod antisemitisme efterfulgt af en bred politisk aftale i 2024 om at skærpe indsatsen yderligere. Initiativerne i handlingsplanen og den efterfølgende politiske aftale lægger blandt andet op til at kortlægge omfanget af onlinehad rettet mod jøder, styrke unges viden om antisemitisme, Holocaust og andre folkedrab og understøtte folkeoplysning og forskning i antisemitisme. Men der er stadig plads til forbedringer.

For det første bør politikerne sørge for, at en væsentlig del af initiativerne gøres permanente, så vi sikrer en langvarig og blivende indsats. Antisemitisme bekæmpes ikke på en uge, en måned eller et år. Det kræver blandt andet et vedvarende fokus på uddannelse og oplysning i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

For det andet er der behov for, at initiativerne fremadrettet gennemføres i større omfang som en sammenhængende indsats. Handlingsplanens initiativer er lige nu fordelt over en række ministerier og institutioner og kan således have karakter af spredt fægtning. Derfor bør der etableres en enhed, som kan sikre vidensdeling blandt forskellige aktører.

For det tredje er der behov for øget opmærksomhed på hadtale. Det indebærer en mere systematisk håndhævelse af reglerne om hadtale, ikke mindst på de sociale medier, hvor meget af antisemitismen finder sted. I 2023 viste en undersøgelse fra Amos, en alliance imod antisemitisme på nettet, at hver 10. kommentar på Facebook, hvor jøder nævnes, udtrykker konspirationsteorier, fordomme og had. Der ligger en stor opgave i at bekæmpe onlinehad, som har betydelig rækkevidde på sociale medier.

Auschwitz-dagen minder os om, at kampen mod antisemitisme langtfra er slut. Men i Danmark bringer dagen også en anden erindring frem: det, der ofte er kaldt ”det danske mirakel”. 472 jøder blev arresteret og deporteret i Theresienstadt, og 53 af disse døde i koncentrationslejren. Men det lykkedes for flertallet af jøder i Danmark at flygte til Sverige i oktober 1943. Det kunne kun ske, fordi tusindvis af danskere fra alle samfundslag og ofte med stor personlig risiko hjalp jøderne på flugt.

Den sociale sammenhængskraft og det personlige ansvar er der også brug for i dag. Ikke blot politikere og myndigheder, men også civilsamfund og enkeltpersoner må stå sammen om at bekæmpe antisemitismen. Ikke kun fordi antisemitisme som enhver form for racisme er en trussel mod vores demokratiske sameksistens. Ikke kun fordi fundamentet for vores demokrati vakler, hvis mennesker i Danmark oplever fordomme, had, trusler eller vold på grund af deres baggrund.

Men også fordi alle danskere hver for sig og sammen i deres hverdag kan gøre en forskel i kampen for et Danmark, hvor antisemitisme ikke har en plads.