Fremtidsudsigterne giver ikke lyst til at grise lagner

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Selvom det stadig er for tidligt at drage endelige konklusioner om effekten af de seneste måneders babypropaganda, tør jeg alligevel spå, at et opråb fra Lars Løkke Rasmussen næppe er den største fertilitetsbooster på markedet. For realiteten er, at vi lever i en verden præget af et stigende antal trusler og overskrifter som: ”Vi står i den farligste situation siden Den Kolde Krig.”

At tro, at et sådant samfund gør uroer, rangler og bleer tiltrækkende, er en absurd vrangforestilling.

Det kan næppe komme som et chok, at danskernes lyst til at grise lagnerne ikke spirer. Danskernes sexvaner er nemlig overraskende forudsigelige og gentagne. Det er hverken første eller sidste gang, at danskerne fravælger dynedansen som resultat af samfundets tilstand – det kan Borgens beboere næppe ændre ved at smile og spørge pænt.

Selvom det er bekymrende, at flere og flere danskere fravælger at få børn, er det ikke et problem, som kan eller bør løses gennem politisk prædiken. Hvad man derimod kan gøre fra politisk side, er at fjerne den lænke, man har lagt om benet på de danskere, der inderligt ønsker et barn, men har brug for ekstra hjælp.

Her kunne man tilbyde både dobbeltæg-donationer og embryo-donationer som værktøj og altså give danskerne mere frihed til at skabe familie.

Derudover kunne man også rette blikket mod de par, der skal igennem ægsortering som resultat af genetiske forhold, og arbejde for at få forkortet starttiden på behandling, som lige nu er omtrent et år.

Statens rolle bør aldrig være at diktere, hvor megen motion danskerne bør dyrke i soveværelset, men bestemt heller ikke, hvilke fertilitetsbehandlinger der smager godt i bureaukratiets mund.

Opråbet er klart. Pyntede taler om babyer og det idylliske familieliv er ikke vejen frem. Men derimod frihed. Frihed til at fravælge børn, men også friheden til at få børn på måder, der ikke passer ind i det forældede sort-hvide billede af, hvordan et barn kommer til verden.

Vi er så heldige, at vi har et hav af ukonventionelle metoder til at bringe børn til verden; spørgsmålet er bare, hvorfor politikerne insisterer på at beholde værktøjskassen låst, alt imens de ligger på knæ og tigger efter flere børn?