Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Trumps big tech-venner ejer og styrer sociale medier og meningsdannelse i USA. Hvor bliver det europæiske svar af?

Europa har brug for at kaste store investeringer ind på tech-markedet for at imødegå giganternes hæmningsløse magt over vores hverdag.

Le GammeltoftCCO, Netcompany

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Billedet er allerede delt mange gange – billedet af CEO’s fra verdens største techselskaber samlet bag Trump, da han blev indsat som præsident. Bezos fra Amazon, Cook fra Apple, Zuckerberg fra Meta, Sundar Pichai fra Google og Musk fra X. Alle magtfulde. Alle amerikanske. Alle med platforme, der er en stor del af amerikanernes og vores hverdag. Den eneste, der ”manglede”, var kinesiske TikTok, der dagen inden Trumps indsættelse gik i sort i USA. Men det ser ud, som om TikTok starter igen, hvis det inden for de næste 75 dage får amerikansk delt ejerskab eller kontrol.

Vi har efterhånden diskuteret vores børns brug af social medier i lang tid, men problemet er ikke bare vores børn, men omfatter nu også generelt tendenser i forhold til radikalisering, nationalisme, spredning af fake news og datahøstning til brug af million-indtjeninger. Ganske enkelt styret og støttet af big tech-chefer. Mændene, der mandag stod samlet bag Trump. Men hvad er det, der sker i USA og blandt de amerikanske tech-CEO’s i øjeblikket, der gør, at der er endnu større grund til bekymring?

Jo, det lader til, at den forsonende tone rettet mod EU er væk. De er færdige med millionstore bøder udskrevet af EU. De er færdige med at lytte til vores krav, og det er tydeligt, at deres strategi skærpes.

Elon Musk skriver åbent på X, at han støtter det tyske parti AfD, som på mange måder er ligeså EU-kritisk som Musk selv, og yder på den måde modstand mod EU og unionens reguleringer. Mark Zuckerberg har netop meddelt, at han vil fyre eksterne faktatjekkere fra Facebook, og giver altså endnu mere plads til fake news, deep fakes, og hvad der ellers kommer buldrende.

Og den nyindsatte amerikanske præsident har gjort det tydeligt, at techselskaberne og multimilliardærerne bag får endnu mere magt – givet direkte fra en præsident, der har sit eget sociale medie, og som er kendt for at sprede usandheder og for at indgyde splittelse, fjendtlighed og ekstreme holdninger. En præsident, der er tydelig i sin modvilje mod Kina og kinesiske produkter, men som støtter et opkøb af TikTok i USA.

Vi må se i øjnene, at det ikke længere er forsvarligt at lade europæiske borgere styre af amerikanske techgiganter. At vi alle blindt logger på disse platforme. Giver dem vores data, tid og lader deres algoritmer styre, hvad vi ser, og hvad vi ender med at tro på. Vi har på mange måder overladt en del af vores suverænitet i hænderne på nogen, vi ikke kan kontrollere.

Hvad er alternativet? Og hvor realistisk er det, at vi som samlet Europa forstår, at vi må tage drastiske midler i brug nu for at beskytte vores fælles værdier? For det er vores værdier, der er på spil her. Hvad vil vi have, vores børn skal påvirkes af? Og tro på?

Flere europæiske sociale medier, der bygger på europæiske værdier, politik og tro, er drømmen. Men der er ikke investeringer til rådighed, eftersom alle vores techfirmaer er ædt af Silicon Valley. Amerikanerne har længe investeret aggressivt i tech, og vi er så langt bagud, at vi ikke har en chance.

Hvis vi på nogen måde skal kunne se en vej ud af kløerne på de fem tech-bosser, er det to løsninger, der sammen skal hjælpe: politisk, europæisk regulering/lovgivning og heftig investering i europæisk tech.

Det politiske spor er svært, men ikke umuligt. Mette Frederiksen lader til at være klar til at tage kampen op og bruge vores EU-formandskab til at samle EU om at stå op med techgiganterne og social medie-platforme. Vi skal beskytte vores børn og unge under 15 år mod sociale medier og samtidig sørge for et ordentligt alternativ, vi alle kan logge på og aflevere vores data til. Lad os sætte vores lid til vores statsminister og hendes europæiske kolleger. Og hvad så med pengene til at opbygge alternativer? Dem bliver vi nødt til at finde.