Trump tvinger danske investorer til at ændre syn på ansvarlighed

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Donald Trumps overtagelse af nøglerne til Det Hvide Hus bør give alvorlige panderynker blandt danske banker, pensionsselskaber og andre institutionelle investorer, hvor ansvarlighed og bæredygtighed i dag er blevet en central del af hverdagen. Ikke mindst i mange pensionskasser, der er præget af politiske baglande, er der krav om, at medlemmernes opsparinger investeres ansvarligt.

Hvor det tidligere har været sådan, at mange investorer har lagt deres investeringsstrategi og eksklusionspolitikker op ad internationale konventioner og retningslinjer, så er det ikke længere tilstrækkeligt. Det har ellers længe været en kærkommen argumentation hos mange investorer, at de ikke driver udenrigspolitik, hvilket langt hen ad vejen har været en vellykket strategi, mens vi i Vesten stod sammen og opbyggede vores samfund ud fra nogenlunde samme værdier. Det er nu under opbrud.

Hvordan kan det eksempelvis hænge sammen, at vi i Danmark på klimaområdet arbejder ud fra et 70 pct. reduktionsmål i 2030, som mange danske investorer bakker op om, samtidig med at Trump vil skrue markant op for olie- og gasproduktionen, tvinge EU til at købe amerikansk olie og gas og som det første i sin anden præsidentperiode igen har trukket USA ud af Paris-aftalen. Og hvordan kan der investeres i amerikanske statsobligationer, når USA truer sig til grønlandsk herredømme og Panama-kanalen, samtidig med Rusland er udelukket grundet sin invasion af Ukraine? Oveni er USA pludseligt blevet en trussel for den danske velfærd, hvis Trump gør alvor af sin straftold og dermed ødelægger den milliardstore eksport, Danmark har til USA. Med andre ord skal danske investorer nu også se på USA med andre øjne.

Som et nyt element sker der også nu en kæmpe sammenblanding af politik og erhvervsinteresser i USA, der gør, at måden at vurdere amerikanske virksomheder på bør revurderes. Det er ikke nyt, at erhvervslivets støtte har stor betydning for valg af præsident i USA, men det er blevet endnu mere ekstremt og personificeret med bl.a. Elon Musks fremfærd og stigende politiske indblanding. Hvornår er nok nok? Hvornår kan danske investorer ikke længere stå på mål for at investere i virksomheder ejet af verdens rigeste mand, hvis han med sine aktiviteter går imod de værdier og principper, mange investorer har bygget deres ansvarlighedsstrategi op på?

Hele ansvarlighedsområdet er derfor med et gået ind i en helt ny fase, der ikke bliver mindre kompliceret af, at pengene lige nu vokser hurtigst inden for de områder, som den nye Trump-administration sætter spot på, mens eksempelvis grønne virksomheder presses i bund, som det har været tilfældet med Vestas og Ørsted. Det gør, at mange investorer kommer til at tage nogle svære valg, skrive deres investeringspolitikker om og i langt højere grad tvinges til at tage stilling til udenrigspolitiske spørgsmål.