Forsvarsforliget er skyld i forfejlet beredskabsaftale

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den nye beredskabsminister havde et bundet mandat, da han med Folketingets partier skulle forhandle sig frem til den beredskabsaftale, der faldt på plads den 15. januar. Danske Beredskaber og mange af kommunernes beredskabsdirektører og beredskabschefer er stærkt utilfredse med aftalen. De oppositionspartier, der gik med i aftalen, er også utilfredse, selv om de har udtrykt det forsigtigt.

Utilfredsheden med aftalen går på, at kommunernes beredskabsenheder, der er de hurtigste og de bedste til at sikre befolkningen ved komplekse ulykker og voldsomme vejrhændelser, ikke fik en krone til styrkelse af det borgernære beredskab.

Beredskabsstyrelsen får derimod tilført 608 mio. kr. i årene 2025 og 2026, heraf ca. 275 mio. kr. til at styrke Beredskabsstyrelsens muligheder for at assistere kommunerne med bl.a. specialiseret klimamateriel ved komplekse og voldsomme vejrhændelser.

Beredskabsstyrelsen ved imidlertid ikke, hvad pengene skal bruges til, da kommunerne ikke blev spurgt om, hvor meget og hvilket materiel kommunerne har behov for ved fremtidige komplekse og voldsomme ulykker.

Kommunerne blev heller ikke spurgt, da folketingspolitikerne i anden delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 besluttede, at der skal indkaldes yderligere 450 værnepligtige til Beredskabsstyrelsen. Ingen har undersøgt, om det er staten eller kommunerne, der har behov for mere mandskab til at bekæmpe store komplekse og voldsomme vejrhændelser mv.

Grundlaget for at styrke Beredskabsstyrelsen i forsvarsforliget var særdeles tyndbenet: »Aftaleparterne noterer sig, at de seneste års hændelser har tydeliggjort, at Beredskabsstyrelsen ikke – til enhver tid – råder over den nødvendige kapacitet til at kunne håndtere de kriser, som rammer Danmark.

I denne forbindelse vil aftaleparterne beslutte en styrkelse af beredskabet, der eksempelvis kan omhandle tværgående beredskabsplanlægning, øvelser, krisehåndtering, borgernære beredskabskampagner, digitale løsninger til varsling af krisesituationer, klimamateriel, kommunikation- og logistikmateriel mv.«

Den store fejltagelse i forsvarsforliget er, at det slet ikke er Beredskabsstyrelsen, der i praksis skal håndtere de kriser, der rammer Danmark. I Danmark har vi et sektoransvarsprincip, der indebærer, at den myndighed, der har ansvaret for en opgave til daglig, også har ansvaret for den samme opgave i en krisesituation. Beredskabsstyrelsens opgave er at udarbejde en plan for koordination og samarbejde mellem de sektoransvarlige myndigheder.

Det er også en stor fejltagelse at tro, at yderligere 450 værnepligtige vil gøre en forskel.

De mange nye værnepligtige vil betyde, at der fra 2027 kan være yderligere 50 værnepligtige på vagt døgnet rundt på de fem statslige beredskabscentre.

Til sammenligning har de kommunale beredskaber i øjeblikket ca. 2.000 mand på vagt døgnet rundt. For det beløb, det koster at indkalde yderligere 450 værnepligtige, er det min vurdering, at kommunerne kan ansætte omkring 1.500 nye deltidsbrandmænd og frivillige.

Kimen til fejlinvesteringen i beredskabsaftalen blev lagt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen i forsvarsforliget. Hvem har modet til at rette op på fejlen, inden de 275 mio. kr. bliver brugt forkert?