Beredskabsministeriet er et symbolpolitisk pragteksemplar

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Da SVM-regeringsledelsen med Mette Frederiksen i spidsen tilbage i sensommeren meddelte, at et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab skulle se dagens lys, var det med stor fanfare.

Budskabet var klart: Der er behov for et nye ministerie, som kan forholde sig til en ny og skærpet sikkerheds- og beredskabspolitisk realitet, hvor risikoen for klimaskader, cyberangreb og hybride trusler på dansk territorium må forventes at være hverdagskost.

Det har imidlertid vist sig, at fanfaren om det nye ministeries berettigelse først og fremmest bestod af tomme floskler og symbolpolitiske signalværdier. For beredskabsministeriet kan knap et halvt år efter sin oprettelse fortsat hverken svare på helt basale spørgsmål om sit arbejde eller sågar redegøre for sit egentlige mandat.

Det mest grelle eksempel på denne kendsgerning fandt utvivlsomt sted, da ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack (V), tilbage i november følte sig nødsaget til at nedsætte en kommission for at undersøge, hvad ministeriets egentlige beføjelser er.

Hvordan man overhovedet kan ende i sådan en situation, er mig en gåde, men pilen peger i stigende grad på regeringsledelsen fremfor ministeren selv. For det er jo i toppen af regeringen, at beslutningen om ministeriets tilblivelse blev truffet. Det er i toppen af regeringen, at man ikke har haft styr på, hvad ministeriets ansvarsområder og beføjelser skulle være.

Og det er i toppen af regeringen, at man har siddet så meget på hænderne, at der nu skal bruges dyrebar tid og skattekroner på, at en kommission forsøger at udføre det opklaringsarbejde, som regeringsledelsen har forsømt.

I mellemtiden hober møgsagerne sig op. Møgsager, der hver for sig næppe vil medføre Jordens undergang, men som samlet set tegner et billede af et ministerie, som på snart et halvt år ikke tilnærmelsesvist har formået at komme ordentligt på plads.

Senest kunne Jyllands-Posten berette, at ministeriet ikke hidtil har haft et telefonnummer, som borgere eller virksomheder kunne ringe til. Inden da trak det overskrifter, da det kom frem, at domænet beredskabsministeriet.dk tilhører en mystisk person, som advarer besøgende mod en kommende zombieapokalypse. Og tilbage kort før nytåret tog det ministeriet en krig at få noget så banalt som et organisationsdiagram på plads.

Hvis Danmark i sandhed har behov for et beredskabsministerie, skylder regeringsledelsen danskerne at få styr på butikken. Det burde ikke tage måned efter måned at få styr på basale nødvendigheder, og det burde ikke koste en eneste krone i kommissionsudgifter at redegøre for, hvad ministeriets egentlige mandat eller beføjelser er.

I mellemtiden er det i hvert fald vanskeligt at konstatere andet, end at beredskabsministeriet for nuværende fremstår som et symbolpolitisk pragteksemplar.