Vi er nogle, der ønsker en anden retorik i kønsdebatten

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance har sagt noget dumt og nedsættende om kvinders sundhed. Nu er der så fire kvinder fra regeringspartierne og Radikale Venstre, der svarer på hans udtalelse i et debatindlæg her i Jyllands-Posten.

Jeg er enig med kvinderne. Ole Birk Olesens udtalelse er dum og nedsættende. Kvinders sundhed skal tages alvorligt. Og kvinder har ligesom mænd ret til at få de rigtige behandlingstilbud.

Men her hører enigheden også op. For sagen viser også en fuldstændig stereotyp måde at behandle en sag, når en mand siger noget negativt om en kvinde. Det er jo ikke tilfældigt, at fire kvinder går sammen og angriber den, der er kommet med udtalelsen. Det er en helt konventionel måde at debattere på.

De fire kvinder nævner så nogle områder, hvor kvinder bliver diskrimineret i sundhedsvæsenet. Men jeg har det efterhånden svært med, at kvinder altid ender med at spille offerrollen. Og her tager de endda nogle piger med som ofre i kampen mellem kvinder og mænd.

Der er tale om nogle af de mest magtfulde kvinder i Danmark. Og deres partier har til sammen flertallet i Folketinget. Jeg har stemt på en kvinde til alle folketingsvalg, siden jeg fik stemmeret. Men jeg stemmer ikke på en kvinde for at få at vide, at kvinder er det gode køn, og mænd er de onde.

Nu er der nogle piger, der ikke får den behandling, som de burde have fået hos lægen. Det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved. Og jeg er da sikker på, at der er stor enighed om det, både i Folketinget og i befolkningen. Hvorfor skal det så give anledning til at gøre det til en kamp mod de drenge, der har fået den rigtige diagnose? Indsatsen må vel være, at der er piger med sygdomme, der bliver overset i systemet? Og det skal vi have gjort noget ved.

I Danmark er der ca. 50.000 personer, der bliver udsat eller har været udsat for fysisk vold fra deres ægtefælle. Det er et svimlende højt tal. Og efter den retorik, der har været, troede jeg, at langt de fleste tilfælde var kvinder, der blev udsat for vold af deres mænd.

Nu er sandheden, at fordelingen er sådan, at det drejer sig om ca. 29.000 kvinder og ca. 21.000 mænd, der har været ude for partnervold. Der er ikke en tilsvarende undersøgelse, når det gælder psykisk vold. Men jeg vil tro, at fordelingen er modsat den, vi ser for fysisk vold.

Samtidig viser en anden undersøgelse, at der stort set ikke er forskel på mænd og kvinder, når det gælder om at have følt sig udsat for en seksuel eller ikke-seksuel krænkelse på deres arbejdsplads.

Derfor vil en fortsættelse af kønsdebatten som en kønskamp være skadelig, især for de mænd og kvinder, der oplever krænkelser i det daglige. Skal debatten tages seriøst af alle, må vi have en retorik, hvor vi tager afstand fra mænd og kvinder, der krænker andre mænd og kvinder. Det er ikke en kønsspecifik kamp. Det er en kamp mod dem, der udøver handlingen.

Jeg har tidligere fremført den ulighed, der er i kønsdebatten, hvor det ser ud til, at kvinderne har taget patent på dagsordenen. Her fik jeg at vide, at hvis jeg havde et problem, kunne jeg gå hen i Foreningen Far, som hun i øvrigt selv tog afstand fra. Det fremmer jo ikke ligestillingen på nogen måde. Hun sidder i sin skyttegrav sammen med sine allierede. Og så kan jeg jo gå over i en anden skyttegrav sammen med nogle andre.

Jeg er ked af, at Ole Birk Olesen udtaler sig som et fjols. Det fremmer ikke debatten på nogen måde. Så jeg håber også, at Liberal Alliance finder en måde, så det kan føre en debat på det kønspolitiske område, der viser respekt for begge køn. Ole Birk Olesens udtalelse er nedværdigende for både mænd og kvinder.