Vi kan beskatte luft i softice, men tilsyneladende ikke eksorbitante ejendomsavancer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I gamle dage var forskellene mellem land og by relativt beskedne i vores lille land. Man talte ikke som i dag om Udkantsdanmark, og Lolland var ikke en del af den ”rådne banan”, men stedet, hvor Kaj Munks blå anemone blev plukket.

Forskellene i vores land begrænsede sig til små vittigheder, som at ”man kan ringe fra Ringsted til Thisted, men man kan ikke tisse fra Thisted til Ringsted”.

I dag er historiefortællingen om provinsen ofte så negativ, at vi har genereret et narrativ så cementeret i den kollektive bevidsthed, at vi i ramme alvor diskuterer, om en praktiserende læge kan bosætte sig på Lolland eller ej.

I dag kan man flytte fra Storkøbenhavn til Jylland, men man kan ikke flytte fra Jylland til Storkøbenhavn. I hvert fald ikke, hvis man ønsker at bo i ejerbolig og kun har de penge med, som alene er tjent ved at gå på arbejde.

Boligmarkedet i særligt Storkøbenhavn har nemlig været på økonomiske varmluft-steroider i en lang årrække faciliteret af uansvarlige politikere, og det er ikke kommet samfundet til gode som helhed, og da slet ikke unge børnefamilier, som ønsker at erhverve fast ejendom som rammen om et trygt og stabilt familieliv.

Vi har set en tidligere leder af Enhedslisten skumme et større millionprovenu ved et boligsalg i Nordsjælland. Og helt aktuelt har vi set en kendis sælge sit hus på Vedbæk Strandvej for 120.000.000 kr. – et hus, som i fri handel blev solgt for 7.130.000 kr. i 1994.

Men det gør ikke samfundet mere velstående.

Der er kun én ting, der gør et samfund rigere, og det er arbejde. Og det er sjovt nok det, vi beskatter hårdest: arbejde.

For ganske nylig var Martin Lidegaard gæst i P1, hvor en lytter ringede ind til programmet og spurgte, om det var en idé at beskatte store ejendomsavancer?

Man kunne næsten gennem radioen fornemme, at Martin Lidegaard blev bleg i ansigtet. I hvert fald fumlede Martin Lidegaard over ordene og fik givet en forklaring, som jeg tvivler på, at han selv forstod.

Tidligere har også blandt andet Pernille Rosenkrantz-Theil fået samme spørgsmål i et P1-program, og hun endte ud i en forklaring om, at det nok slet ikke var muligt at beskatte store boliggevinster i Danmark.

Intet genererer større økonomisk ulighed i Danmark end boligmarkedet. Det burde politikerne kigge lidt på. Det er helt fair, at man har den politiske overbevisning, at der ikke skal ske beskatning af store fortjenester ved boligsalg, men det skal ikke pakkes ind i forklaringer om, at det ikke er muligt.

Det er ikke gavnligt for den demokratiske samtale.

I Danmark kan vi finde ud af at beskatte luft i softice, det følger af lovbekendtgørelse 2021-06-02 nr. 1148 § 1, stk. 2 og § 4, stk. 2, så vi kan også implementer skat på store gevinster ved boligsalg, hvis den politiske vilje er til stede.