Udviste kriminelle og afviste asylsøgere skal ikke være på Kærshovedgård eller andre steder i Danmark: De skal hjem
Kun med en fælles indsats kan vi få en holdbar politik, så hjemsendelserne af illegale migranter kan ske bedre og hurtigere – og allerede ved EU’s ydre grænser.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi har en kæmpe udfordring med udviste kriminelle og afviste asylansøgere, der opholder sig på udrejsecentret Kærshovedgård. Det fyger med forslag om, hvordan man vil løse problemet, men det er, som om ingen af dem rigtigt løser noget.
Egentlig burde de her centre slet ikke have været lavet. I den ideelle verden var folk aldrig nået hele vejen til Danmark, for der havde vi haft styr på grænserne. Sammen i Europa. Ligesom vi havde styr på en hurtigere hjemsendelse. Også sammen i Europa.
For sandheden er, at vi ikke kan løse problemet alene. Hvis vi skal sende folk hjem, kræver det, at vi har hjemsendelsesaftaler med borgernes respektive lande. Og de aftaler får vi kun lavet gennem EU.
For nylig har EU udnævnt østrigske Magnus Brunner som kommissær med ansvar for at lave disse hjemsendelsesaftaler. Samtidig har vi set fremskridt i migrationsaftalen fra foråret, hvor der er blevet indgået aftaler med flere afrikanske lande om at tage imod deres borgere. Det er skridt i den rigtige retning, men det er vigtigst, at vi får de lande, der i dag nægter at tage imod deres egne nationaliteter, til at samarbejde.
Situationen i dag er nemlig uholdbar. Men den kan løses – også uden at bryde med konventionerne, som jeg kan læse, at andre foreslår.
I første omgang vil det kræve, at vi indser, at vi ikke kan løse problemet ved at komme med populistiske strammer-udmeldinger, som det ellers fyger med for tiden. Der snakkes om, at de her mennesker på udrejsecentrene skal sendes hjem for enhver pris. Jeg mener også, de skal sendes hjem, men det gør vi altså bedst, hvis vi har et land, vi kan sende dem hjem til.
Derfor skal vi fra EU’s side lave mange flere hjemsendelsesaftaler med de lande, hvorfra vi har kriminelle udlændinge og afviste asylsøgere. For det er nu engang lettere at lægge et fælles pres fra et samlet EU, end det er, at hvert af de 27 medlemslande hver især forsøger at gå enegang og lave individuelle hjemsendelsesaftaler. Det har man prøvet, og det har helt tydeligt ikke fungeret.
Allerede i første halvår af 2024 vedtog parlamentet nye sagsbehandlingsregler, som skal sikre de ydre grænser og muliggøre en hurtigere, effektiv sagsbehandling. Dette arbejde skal gøres færdigt, og det kræver fælles hjemsendelsesaftaler, men også modtagecentre der, hvor flygtninge og migranter træder i land i EU.
Kun med en fælles indsats kan vi få en holdbar politik, så hjemsendelserne af illegale migranter kan ske bedre og hurtigere – og allerede ved EU’s ydre grænser. Og så vi kan sende afviste asylsøgere, der allerede har været her for længe, trygt og sikkert hjem.
De her mennesker skal hjem til deres eget land, og det kan vi gøre på en ordentlig måde. Jeg oplever, at der i EU er meget større enighed og villighed til at lave en ordentlig indsats, hvor de sender mange flere mennesker tilbage igen, hvor vi styrker de ydre grænser i Europa, og hvor vi samtidigt sørger for, at Europa selvfølgelig respekterer menneskerettighederne.