Forbud løser ingen problemer
Det er ikke fyrværkeriet, det er galt med. Det er dem, der tænder lunterne.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som sædvanlig omkring nytårsaften hører vi igen og igen om, at fyrværkeri skal totalt forbydes eller overtages af såkaldte professionelle fyrværkere.
Det er ikke selve fyrværkeriet, det er noget galt med, men derimod holdningen hos de mennesker, der tænder lunterne, ikke mindst dem, der med vilje retter deres bomberør og kanonslag mod andre. Det er efterhånden almindelig kendt, at ikke mindst unge af anden etnisk oprindelse ofte er med blandt dem, der retter nytårskrudtet mod andre civile, men også mod vores politi- og brandvæsen, der ofte må se sig lokket i baghold og dernæst agere skydeskive for fuldstændig meningsløs og ondsindet angreb.
Set i det lys kunne man godt ønske både krudt og de totale tossehoveder hen, hvor peberet gror. Men forbud vil kun ramme alle dem, der glædes ved nytårstraditionen, mens krudtet såmænd nok skal finde frem til de forkerte ad bagvejen.
Da jeg var ung, genlød gaderne længe før nytårsaften af kanonslag, og på selve dagen skulle man næsten tro, at der var udbrudt krig. Det var dog aldrig noget problem – ud over dem, der uforvarende kom til skade. Men det er en anden historie.
Men kan det virkelig passe, at vi skal vinke farvel til vores traditioner, blot fordi nogle utilpassede unge ikke er ordentligt opdraget?