Diktatoren har sat noget i gang, han ikke kan fuldføre: Putin falder i 2025
Med en stadig dårligere russisk økonomi og et historisk stærkt Nato har diktatoren opnået det stik modsatte af, hvad han ville. Nu åbner de tektoniske plader sig under ham, og historien gentager sig.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Med stor interesse læste jeg i Jyllands-Posten 21/12 Poul Funder Larsens analyse af Rusland efter næsten tre års krig imod Ukraine.
Jeg er enig i, at Putin får store hjemlige problemer i det kommende år. På grund af økonomien.
Men jeg har på fornemmelsen, at det bliver mere dramatisk end som så i 2025. Jeg tror, at Putin falder. På grund af økonomien – og historien. Og ukrainernes ukuelige mod, som aldrig vil blive glemt, men indskrive sig i historien på linje med Winston Churchills, Storbritanniens og de allieredes under Anden Verdenskrig.
Set i netop historisk perspektiv er det jo sådan, at de alle sammen bliver hældt ned ad brættet før eller siden, autokraterne og diktatorerne. Og narcissisterne. I de seneste 80 år for eksempel: Hitler, Mussolini, Franco, Salazar, Peron, Marcos, Idi Amin, Saddam Hussein, Gaddafi, Assad. Bemærk. De er alle mænd.
Nu er historiens hjul ved at dreje på plads igen. Hvad der så kommer i Rusland bagefter, kan ingen vide, men ”alea jacta est”, terningerne er kastet.
Nogle få iagttagelser:
Rublen styrtdykker. Renten er over 20 pct. Også inflationen er høj. Putin indrømmede selv det med renten og inflationen på sit årlige ”pressemøde” forleden, hvor han i øvrigt virkede hostende og usikker i perioder, især når det handlede om økonomi.
Assad er væk. Især fordi Rusland, hans nære allierede, ikke havde kræfter til at komme den syriske diktator til hjælp. Ruslands andre venner i regionen, Hizbollah og Hamas, er banket på plads af Israel og USA. Iran står historisk svagt.
Fra begyndelsen flyttede Putin skakbrikkerne dårligt. Under enorme tab af materiel og mandskab har hans hær ifølge mange uafhængige kilder kun kunnet besætte lidt over 20 pct. af modige Ukraine. I samme tidsrum har konsekvensen været, at to så stærke militærmagter som Finland og Sverige er blevet optaget i Nato. Putin, som ønskede sig lebensraum for Rusland, har i stedet fået yderligere ca. 1.300 kilometer grænse direkte op til Nato og EU, som opruster, og som har pengene og kreditværdigheden til at gøre det.
Vesten har vist sig at være langt stærkere, end Putin regnede med. Moralsk, politisk, økonomisk og med hensyn til våbenhjælp til Ukraine. Anført ikke mindst af Danmark.
Hvis Trump, Tyskland, Frankrig og de sydeuropæiske lande viger, så holder især tre fremragende kvindelige ledere fra nord moralens fane højt i Europa. Høge som Mette Frederiksen, Kaja Kallas og Ursula von der Leyen. Samt hele Norden, premierminister Donald Tusk og udenrigsminister Radek Sikorski i Polen og Natos nye leder, Mark Rutte, som er et perfekt valg efter den ligeledes fremragende Stoltenberg.
Natos ”flexible defense” har vist sig at være den russiske tromletaktik overlegen på slagmarken i Ukraine. Den russiske hærs manglende evner er gennemanalyseret af vestlige eksperter.
De russiske lederes retorik bliver stadig mere stupid og desperat. Nato har ikke behov for at afholde store militærparader og underdriver bevidst, hvad det råder over. Desuden har Nato helt overlegne efterretninger, og de er dygtige til at skjule, hvad de ved.
2025 bliver sikkert et dramatisk år, men jeg tror, at vi kan gå ind i det med optimisme på frihedens og demokratiets vegne.