Fri mig for den perfekte jul
Lad os finde tilbage til det, som julen egentlig handler om, i stedet for at jagte det overfladiske.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I denne mørke december synes dagene mere grå end nogensinde før, og terror og krig fylder over hele verden. Vi ser og hører om nød og elendighed overalt, bare vi åbner en mobil eller et tv for at se nyhederne.
Når jeg tager ud for at handle, møder jeg stressede familier med grædende eller hysteriske børn inde i butikkers såkaldte julemusik – et støjende miljø, som Arbejdstilsynet burde se nærmere på. Jeg bliver træt bare af at være der i 10-20 minutter, så tænk på de medarbejdere, som skal gå der dag ud og dag ind.
Ja, selv i de små hjem er det så som så med julefreden. Der er børn, som plager, de vil have mere og større og bedre. Forældre, som ville barnet det bedste, startede et gaveræs, som bliver værre og værre for hvert år. Desuden skal der investeres i det “rigtige” juletøj, al mad skal også være lavet fra bunden, og hjemmet skal skinne, så ingen kan sætte en finger på noget. Perfekte hjem, perfekte familier og den mest perfekte jul. Men hvor blev juleglæden af?
Når jeg tænker på min barndoms jul, så er det freden og juleglæden, jeg husker. Vi bagte og lyttede til julemusik og julehilsener i radioen. Vi fik også julegaver, en hjemmestrikket trøje, strømper, en hue. Vi julehyggede med at prøvesmage småkager, nogle sad og skrev julekort til familie og venner, andre læste dagens julekort. Vi børn prøvede at lave dekorationer, vi lavede julekalendere af tomme tændstikæsker og måtte klippe julepynt og flette julehjerter til træet. Det var hverken perfekt og slet ikke pænt – i dag ville det nok ryge direkte i skraldespanden, men vi var sammen i fred og ro.
Der findes familier, hvor julen er årets største plage, fordi pengene er små og ikke rækker. Børn, som ikke får noget, og som efter jul skal høre om alle de gaver, dem i klassen har fået. Det gør lidt ondt i maven.
Jeg læste, at sidste år blev der skudt fyrværkeri af for 450 mio. kr., i år forventes det at blive brugt 600 mio. kr. Penge, vi sender i lommen på kineserne. Dumt!
Lad os glemme den “perfekte jul” – og i stedet finde julens fred og glæde os over, hvor godt vi har det. Lad os stoppe med at købe alt det skidt, kineserne producerer, og som vi slet ikke har brug for.