Det rene overbud fra Messerschmidt og Co: DF's valgstrategi er usmagelig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvad gør man for at få opmærksomhed? Man spiller på folks følelser og gør noget vildt for at vække opsigt. Således lød budskabet for nylig fra DF’s nye kampagnechef, Mads Korsholm.

Korsholm er manden, der med stor succes gjorde Alex Vanopslagh til ”kongen af Tiktok” under kaldenavnet Daddy. Og da den digitale tryllekunster Korsholm pludselig blev fyret fra LA, var Dansk Folkeparti hurtig til at ansætte ham som sin kampagnechef.

Nu skal Korsholm gentage samme succesfulde strategi for DF og gøre Messerschmidt populær. Derfor skal DF bryde algoritmerne på de sociale medier ved at aktivere vores følelser såsom vrede, forargelse og humor.

Men spørgsmålet er, om ikke DF’s valgstrategi med at få opmærksomhed er ved at kamme over?

Først blev der lavet en efterlysning af Lars Løkke Rasmussen iført safaritøj på de sociale medier som den mest skadelige politiker.

Derefter lavede Messerschmidt en decideret heksejagt på Løkke i landets nationale aviser ved at sige, at han aldrig vil gøre Løkke til minister. Og ved Folketingets åbningstale chokerede Messerschmidt alle ved systematisk at opliste, hvor farlig, kriminel og upålidelig Løkke var.

Senest markerede DF’s Mikkel Bjørn sig ved at klandre regeringen og især Socialdemokratiet for at ville give statsborgerskab til islamister, der tilkendegiver, at »de vil kneppe politiets familier, imens de kigger på det«.

Et bevidst retorisk angreb, der fik Søren Gade til at irettesætte Mikkel Bjørns sprogbrug, hvilket selvfølgelig generede endnu mere opmærksomhed på de sociale medier og i landets aviser.

Men det helt store angreb på regeringen er selvfølgelig Morten Messerschmidts udmelding om, at regeringens Ukraine-politik er helt forkert.

»Vi tør sige det, som alle tænker,« postulerede Messerschmidt på Tiktok. Tiden er kommet til at trække støtten fra Ukraine og fokusere på os selv.

Der er selvfølgelig intet galt i at have en valgstrategi for at tiltrække sig opmærksomhed. Men jeg spekulerer på, om DF’s vælgere ved, at en stemme på Messerschmidt er en stemme på en dansk Putinversteher. Begrebet Putin-versteher er især knyttet til en tysk kontekst, hvor tyske politikere værner om et godt forhold til Putin frem for at distancere sig fra ham.

Spørgsmålet er, om den slags politik hører hjemme i Danmark? Måske skulle man se på, hvad Tyskland har fået ud af at holde sig gode venner med Putin?