Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Skal den københavnske elite virkelig bestemme, hvordan vi håndterer klimakrisen?

By-eliten er blind for, hvordan klimakrisen rammer jer ude i landet.

Tim WodskouBiolog, medlem af Klimabevægelsen og Scientist Rebellion, Frederiksberg C

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg kan godt forstå, I synes, det er irriterende og nedgørende, at eliten fra de københavnske saloner skal bestemme, hvad I må spise og gøre i klimaets navn. De siger, I ikke må spise kød, køre i benzinbiler, flyve på ferie til Thailand, købe nyt tøj osv.

De siger også, at forskellige virksomheder skal lukke, fordi de ikke er grønne – og så mister I jeres job.

Alt det her er jo en fast del af jeres liv.

Når skove og marker også klistres til med vindmøller og solceller og forstyrrer fred og stilhed, bliver det også lidt for meget.

Så når der kommer rige vegetarer fra storbyen, som ikke mister deres job, og som har mulighed for at cykle eller tage toget på arbejde, der fortæller, hvordan I skal leve jeres liv, som om I boede i byen, så kan jeg egentlig godt forstå, I bliver lidt provokerede. Det gør det ikke bedre, at de også har udliciteret vindmøller og solceller på ”jernmarker” i nærheden af jeres hjem.

Men desværre er vi bare der, hvor vi alle bliver nødt til at gøre noget. Hvis vi ikke gør noget, så bliver det altså folk uden for byerne, der bliver ramt først og hårdest. Når vejret bliver vildere, forsikringspræmien og madpriserne stiger, så skal de rige i byerne nok klare den. Men hvis man har et lidt mere usikkert job på landet, er det de job, der ryger først – måske både på grund af økonomisk krise og også klimaflygtninge, der tager jobbene.

Vi har alle (rige og fattige, byboere og landboer) interesse i, at klimakrisen ikke resulterer i en katastrofe. Så derfor er det vigtigt, at politikerne sørger for, at alle tiltag er retfærdige, og at fattige ikke rammes hårdere end rige, og at landboere ikke rammes hårdere end byboere. Det kan betyde, at når kødet bliver dyrere, bliver andet billigere – for vi bliver alle nødt til at spise mindre kød. Og hvis benzin bliver dyrere, bliver det billigere at købe en elbil. Det betyder, at det skal være støttet økonomisk at skifte gas- eller oliefyret ud med varmepumper eller fjernvarme. Det betyder en mere retfærdig fordeling af vindmøller og solceller.

Hvis jobbet ryger, skal der være hjælp at hente, f.eks. med borgerløn, jobskift, videreuddannelse eller lignende. Så det skal være dem med de bredeste skuldre, der betaler mest.

Det kræver også, at alle laver deres vaner om. Jeg tror på, at hvis vi gør det retfærdigt, så kan alle i landet understøtte en grøn omstilling.