USA er færdig som demokrati, og vi kan ende samme sted

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kommentatorkøbing, politikere og strateger skændes højlydt om årsagen til Trumps sejr. Men ingen har forstået den rette sammenhæng og identificeret den korrekte årsag. Det har vi heller ikke. Det kan få alvorlige konsekvenser.

Var det den senile demokratiske præsident, var Demokraterne for woke og arrogante, var det indvandrerne eller måske prisen på smør?

Alle har en udlægning af årsagen til, at en serieanklaget overgrebsmand kunne genindtage Det Ovale Værelse som præsident i USA.

Skylds-aben bliver kastet rundt i alle retninger. Og ingen er mere begejstret for dette end manden, det hele drejer sig om. For imens alle koger suppe på det netop overståede valg, udfolder han i ubemærkethed den strategi, der både sikrede ham valgsejren i 2016 og 2024 og betyder, at han eller hans efterkommere vil fastholde magten i et jerngreb i de næste mange år.

Det er hverken økonomien, politikken, eller om folk koger katte eller ej. Den væsentligste årsag til, at Trump nu for anden gang får nøglerne til Det Hvide Hus, ligger et andet sted. Og selvom vi måske ikke forestiller os, at han har brugt overvældende meget tid med at læse historiske værker, så kan han stadig sine ”klassikere”. Klassikere i kategorien diktatorers drejebøger vel at bemærke. For dem har Trump nærlæst.

På side et i disse historiske magtmenneskers strategier står, at de før noget andet skal sikre sig fuld kontrol og ejerskab over de centrale og vigtige medier, indføre censur på det kunstneriske og kulturelle liv og dermed effektivt forhindre den frie udfoldelse og ytringsfrihed. Når de har sikret sig dette, er det i princippet ligegyldigt, hvad magthaverne gør, eller hvad de måtte sige. For ingen stiller kritiske spørgsmål, ingen viser alternativer, ingen giver taletid til modkandidater, og diktatoren kan formidle sin version af verden.

Det er en til en den drejebog, Trump har fulgt, og han bevæger sig nu hurtigt i retning af eliminering af demokratiske institutioner og muligheden for det frie ord. Enten via direkte ejerskab eller kontrol by proxy, fordi ejerne er bange eller økonomisk afhængige af at være i hans inderkreds.

Senest så vi det, da The Washington Post besluttede at afstå fra traditionen med at anbefale Demokraternes præsidentkandidat.

Ejeren af mediet er Jeff Bezos, stifteren og ejeren af Amazon, som for at kunne fastholde sit forretningsgrundlag og markedsdominans har hårdt brug for, at de amerikanske myndigheder holder op med at rejse sager imod ham for konkurrenceforvridning, skatteunddragelse og andre sager. Trump har på sin side kvitteret med løfter om, at myndighederne med ansvar for dette område skal decimeres eller helt lukkes ned.

Trump har bebudet, at han vil hævne sig på alle de medier og journalister, som han mener har været for kritiske. Det er trusler om retsforfølgelse, erstatningskrav og andre sanktioner. Demokratiske medlemmer af Senatet forsøger lige nu at få stemt den såkaldte Press Act igennem, men spørgsmålet er, om de overhovedet vil kunne nå det, eller om det vil have den ønskede effekt.

Via Musk og Ramaswamy, der er sat til at barbere alle offentlige udgifter ned til et minimum, indgår eliminering af finansiering af den amerikanske version af public service-medier som en del af den samlede DOGE-plan.

Flere har sat kritiske spørgsmålstegn ved Musks store økonomiske donation til både Trump og hans allierede, men det er på ingen måde hans eneste donation. Den donation, der rykkede mest ved mediedagsordenen og dermed adgang til taletid, var, at han lukkede Trump tilbage på mediet X, som han – da det stadig hed Twitter – var blevet ekskluderet fra.

Da Twitter (nu X) tilbage i 2016 stadig tillod Trumps tilstedeværelse, var det den direkte årsag til, at han sad næsten 100 pct. på al medieomtale. Trump kom med så vanvittige udmeldinger i løbet af valgkampen, at alle medier – fra demokratiske til republikanske – fyldte alle spaltemeter med citater taget direkte fra hans feed. Om de behandlede det positivt eller negativt, var ligegyldigt, for taletiden gik fra Demokraterne, der effektivt blev forhindret i at præsentere deres politik eller profilere deres kandidater til vælgerne.

Efter han blev ekskluderet fra Twitter, lancerede Trump som bekendt sit eget medie, Truth Social. Det havde en lidt sløv start, men i skrivende stund har han mere en 50 millioner følgere derinde.

Andre nedslag til illustration af udrulningen af strategien: Den tætte relation med Trumps fan og tidligere Fox-vært Tucker Carlson, hvis podcast har 14,5 millioner abonnenter alene på Spotify, og det timelange interview med Joe Rogan, der med 30 millioner følgere ubetinget er den podcastvært/influencer med det stærkeste tag i unge mænd. Også en stor fan af alt, hvad Trump siger og gør.

Med andre ord er Trump, efter han stille og roligt har gennemført sin strategi i otte år, tæt på at opnå total mediedominans – enten ved direkte ejerskab, kontrol og alliance med ejerne eller eliminering af alle medier, der kunne agere som opponerende korrektiv og give stemme til hans modstandere. Den amerikanske befolkning vil blive vist én version af verden, én sandhed, og det er den, Trump og senere de næste generationer i Trump-dynastiet vil have, de skal se.

At opnå denne form for mediedominans ville ikke kunne lade sig gøre så effektivt for en ikke-militær regeringsleder uden det medielandskab, som findes i USA i dag. Stalin og Mao havde trods alt lidt mere fysik magt bag deres ord.

De amerikanske medier har altid været præget af stærke ideologiske tilknytninger, neutralitet er yderst sjælden, og deres public service-medier er slet ikke så stærke, som vi kender dem i Norden. Men tidligere benyttede amerikanerne trods alt de publicistiske medier til at orientere sig om verden. Det er på hastigt tilbagetog. Som i resten af verden bløder de traditionelle medier både læsere, seere, lyttere og betalende abonnenter.

Men så er det jo godt, at vi ikke er som amerikanerne, og vi derfor ikke vil opleve, at det fri ord dør.

Forkert! Og det er netop denne illusion, der dels betød, at vi lod os overraske over, at Trump kunne vinde valget i 2016, og at vi selv står over for at kunne ende samme sted som amerikanerne.

For det er meget muligt, at vi har pressefrihed, og at den offentlige finansiering af medier bliver givet med høj grad af armslængde og politisk diversitet.

Sagen er bare, at danskerne ikke længere benytter sig af disse kanaler i samme grad som tidligere. Billedet er det samme som i USA, blot med en lille forsinkelse. De seneste tal fra bl.a. Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse viser, at 46 pct. af danskerne i 2024 fik deres nyheder fra sociale medier. For unge i aldersgruppen 16-24 år er tallet 58 pct. Data viser desuden, at næsten 60 pct. af danske internetbrugere regelmæssigt bruger sociale medier til at følge nyhedsstrømmen.

Tallene taler deres tydelige sprog, og vi står nu ved en skillevej og et valg. Danskerne benytter de samme sociale medier som amerikanerne, og vi kan se, hvad der ligger som et skræmmende potentiale i horisonten.

Derfor kan vi ikke længere tillade os at vende det blinde øje til. Vi må handle nu og styrke og beskytte den objektive publicisme, det stærke kunst- og kulturliv og det frie ord. Det er det, der er vores stærkeste våben og bolværk imod reelt at ende som en lydstat i Trumps regime.