Heunicke: Genbrugsbutikkerne skal fortsat være en del af den grønne løsning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 1. december skrev 15 velgørende organisationer et fælles opråb i Jyllands-Posten, hvor de advarer om, at nye EU-regler kan betyde døden for de danske genbrugsbutikker.

Som miljøminister vil jeg gerne berolige organisationerne og forsikre dem om, at de ikke er truet på livet.

Genbrug er guld og en af vores vigtigste veje til at skære ned på de tonsvis af affald, vi producerer. Derfor skal genbrugsbutikkerne naturligvis bestå og fortsat spille en vigtig rolle i, at tøj bliver genbrugt.

Jeg forstår, hvorfor organisationerne er bekymrede. Baggrunden er nye EU-regler, som bl.a. sætter krav til indsamling og håndtering af tekstiler og tøj.

Kort fortalt handler direktivet om, at alt tekstil og tøj, der indsamles, fremover juridisk bliver betragtet som affald, og med det følger nogle krav til dem, der indsamler det.

Organisationerne indsamler millioner af kroner til velgørende formål ved at indsamle og sælge brugt tøj, der er doneret af velvillige danskere. Derfor frygter de, at de med de nye EU-regler vil blive betragtet som affaldsvirksomheder med bl.a. mere administration, krav om særlig uddannelse og øgede udgifter til følge.

Men jeg kan berolige organisationerne med, at det ikke bliver virkelighed. Virkeligheden kommer nok til at forandre sig en smule, men scenariet, der skitseres, kommer ikke til at ske. Når EU-reglerne er endeligt vedtaget, skal de nemlig implementeres i dansk lovgivning.

Og her har vi fleksibilitet til at vælge en ordning, som giver mening her i Danmark, og dermed en ordning, hvor de velgørende genbrugsbutikker fortsat spiller en vigtig rolle med at fremme genbrug i Danmark.

EU-reglerne har et fokus på at beskytte de velgørende organisationer, og der står f.eks. sort på hvidt, at de velgørende organisationer ikke må blive udelukket fra tøjindsamlingen, og at de skal have ret til fortsat at kunne drive deres egne indsamlingssteder.

Derfor handler det nu om, at vi alle, Miljø- og Ligestillingsministeriet, myndigheder og organisationer, i samarbejde skal finde fornuftige løsninger. De 15 organisationer siger i deres indlæg, at de vil være en del af løsningen, så jeg ser frem til samarbejdet.

Baggrunden for de nye EU-regler er naturligvis ikke at genere vores velgørende genbrugsbutikker. Tekstilsektoren har det fjerdestørste miljøaftryk i EU, og forbruget af tekstil forventes at stige væsentligt.

Eksporten fra Danmark og andre EU-lande af brugte tekstiler og affaldstekstil til lande uden for EU er steget støt med negative sociale og miljømæssige konsekvenser til følge.

Når EU og Danmark er interesseret i at lave nye regler på affalds- og genbrugsområdet, så er det derfor bl.a. for at være sikker på, at vi i EU tager vores ansvar på os og ikke eksporterer vores affaldsproblemer. Et af formålene med de nye krav er at forhindre ulovlig eksport af tekstilaffald under dække af, at det er genbrugstøj.

Vi ser for eksempel, hvordan tekstil- og tøjaffald, der burde være håndteret og genanvendt i Europa, sendes til Afrika, Asien eller Sydamerika forklædt som genbrug og ender sine dage i et affaldsbjerg på en losseplads uden tanke på miljøet.

Jeg har selv besøgt et sådant sted i Nairobi og set oceaner af gammelt og udslidt tekstil og tøj, hvor meget af det stammede fra Europa.

Det glemmer jeg aldrig, og det kan vi fra europæisk side ikke stå model til. EU-direktivet skal gerne være med til at sætte en stopper for den praksis.

Kunne EU-reglerne være udformet bedre? Uden tvivl. Danmark kæmpede for det i forhandlingerne, men jeg må konstatere, at vi stod alene. Nu er næste skridt, at reglerne skal implementeres i Danmark, så de fører mindst muligt administrativt bøvl med sig. Det vil jeg kæmpe for, og jeg ser frem til at finde en god løsning sammen med organisationerne.