Engelsk er blevet hverdagssprog i Danmark. Skal vi være "worried"?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For nylig udgav jeg sammen med tre kolleger fra Københavns Universitet bogen ”Engelsk i Danmark: What’s the story?”

Vores forskning viser, at engelsk er blevet et hverdagssprog i Danmark. Langt størstedelen af befolkningen ser og hører engelsk meget ofte. F.eks. svarer 83 pct. i vores undersøgelse, at de ser engelsk mindst en gang om ugen. Men engelsk er også blevet et sprog, som mange selv jævnligt taler.

38 pct. siger, at de taler engelsk mindst en gang om ugen, mens 31 pct. siger, at de skriver engelsk ugentligt. Engelsk bruges i høj grad på arbejdspladsen, hvor 94 pct. af de erhvervsaktive siger, at de bruger engelsk i hvert fald en gang imellem.

Engelsk bruges også i fritiden til et væld af interesser fra ishockey til slægtsforskning, hækling og jagt. Forældre taler engelsk til hinanden, når deres små børn ikke skal kunne forstå dem, og folk i alle aldersgrupper taler engelsk med venner og familie. Danskerne møder også i stor stil engelsk i medierne, fortrinsvis i musiktekster og i film og tv.

Netop medierne spiller en vigtig rolle i udbredelsen af engelsk. Mens traditionelle medier som DR og TV 2 viser indhold på både dansk og engelsk, er der primært engelsksproget indhold tilgængeligt på streamingtjenester, Youtube og Tiktok, og det er noget, som især de unge har taget til sig: 66 pct. af respondenterne under 25 år svarer, at de dagligt ser engelsksprogede film og serier uden undertekster.

Stort set alle unge møder også dagligt engelsk på sociale medier. Det er de dog ikke alene om, for omkring halvdelen af de 46-55-årige møder også dagligt engelsk på de sociale medier. Mønsteret er tydeligt: Engelsk i hverdagen er for mange tæt knyttet til brugen af nye kommunikationsteknologier og særligt sociale medier.

Men hvor gode er danskerne egentlig til engelsk? Fra vores spørgeskemaundersøgelse med 854 respondenter kan vi se, at deltagerne selv vurderer, at de har ret gode engelskkompetencer. Vi har spurgt vores respondenter om alt fra relativ simpel til ganske kompleks kommunikation på engelsk, herunder hvorvidt de kan forklare vejen til det nærmeste busstoppested og fortælle, hvor bussen kører hen på engelsk, og om de kan diskutere deres holdninger på engelsk. Det siger langt de fleste, at de kan i en eller anden grad.

94 pct. mener, de kan vise vej til bussen på engelsk, og 89 pct., at de kan diskutere deres holdninger på engelsk. Vi kan altså konkludere, at rigtig mange i Danmark vurderer, at de kan rigtig meget på engelsk. Og det er medvirkende til, at vi skriver i bogen, at engelsk er blevet et hverdagssprog i Danmark.

Engelsk er et sprog, som stort set alle støder på i hverdagen, som rigtig mange er gode til, og som endnu flere kan i nogen grad. Engelsk er ikke længere et fremmedsprog, som primært bruges med folk i traditionelt engelsktalende lande: 80 pct. svarer, at de bruger engelsk med andre, der også befinder sig i Danmark.

Jeg bliver tit spurgt, om udbredelsen af engelsk i Danmark har konsekvenser for det danske sprog. Bliver vi dårligere til at tale dansk, når vi også bruger engelsk i hverdagen? Det er heldigvis ikke enten-eller, når det kommer til sprogbrug. Man kan godt sætte pris på og bruge det danske sprog og samtidig bruge engelsk i hverdagen.

Vi ved fra sprogforskningen, at folk trækker på de sproglige resurser, de har til rådighed, og blander dem mere eller mindre strategisk for at kunne udtrykke deres budskaber såvel som personlighed. Og engelsk er en af de sproglige resurser, som næsten alle i Danmark har til rådighed i dag i en eller anden udstrækning.

97 pct. kan noget engelsk, og derfor bruger de det. Mindst lige så mange kan dansk og bruger det i hverdagen. Der er således ingen grund til at opfatte forholdet mellem engelsk og dansk som en konkurrence. Der er – tydeligvis – plads til begge sprog i Danmark.

Der er dog andre gode grunde til at stoppe op og diskutere, hvad det betyder for folk i Danmark, at engelsk nu er blevet et hverdagssprog.

For det første har vi i Danmark været vant til at se os selv som et etsproget samfund, et samfund, hvor vi taler dansk, og det er den forestilling, der nu bliver udfordret. Det er svært at blive ved med at holde fast i den idé, når man ser, hvor meget engelsk fylder i dagligdagen.

Måske er det misforholdet mellem idéen om et etsproget dansktalende samfund og realiteten, hvor engelsk fungerer som et hverdagssprog, som får nogle mennesker til at reagere negativt, når de møder engelsk i hverdagen.

Vi ved fra vores undersøgelse, at for mange, især mange yngre mennesker, der selv bruger engelsk i deres hverdag, f.eks. til rollespil, computerspil eller på sociale medier, har engelsk en helt naturlig plads side om side med og ofte blandet med dansk. For andre virker engelsk fremmedgørende.

Selvom man godt selv kan begå sig på engelsk, bryder man sig ikke nødvendigvis om at blive betjent på engelsk i tøjbutikker og på restauranter. Nogle lægger meget mærke til de engelske ord, der blandes med danske, og prøver ligefrem at vende udviklingen, som Information gør med avisens selverklærede modstandsprojekt, der skal erstatte hyppigt anvendte engelske ord med danske.

For det andet er det ikke alle, der er gode til engelsk i Danmark. Når 97 pct. i en eller andet udstrækning mener at kunne begå sig på engelsk, betyder det omvendt, at der er 3 pct., der slet ikke kan. Og 3 pct. af den voksne befolkning er immervæk 150.000 mennesker (og dertil kommer alle dem, der kun kan engelsk i begrænset omfang).

Selv blandt dem, der kan engelsk ret godt, vil der være situationer, hvor deres engelsk ikke rækker.

Bare fordi man er vant til og god til at bruge engelsk i én del af sit liv, f.eks. på sociale medier, er det ikke sikkert, at man har de nødvendige engelskkompetencer andre steder, som når man skal holde en præsentation på arbejde eller forhandle med engelsktalende kunder. Engelsk er altså stadig en barriere for nogle mennesker i Danmark.

Det er denne potentielle eksklusion, vi skal bekymre os om, når det kommer til engelsk i Danmark. Derfor bliver vi nødt til at tale om, hvilken rolle engelsk spiller i forhold til inklusion og eksklusion alle steder i samfundet. Engelsk fungerer mange steder som et inkluderende sprog, f.eks. når nytilkomne arbejdsmigranter kan gå i gang med at arbejde med det samme på danske arbejdspladser, fordi engelsk bruges som arbejdssprog.

Men den praksis kan også skabe eksklusion, fordi brugen af engelsk på paradoksal vis kan stå i vejen for, at man som nytilkommen får anledning til at tilegne sig dansk. For dem, som hverken kan dansk eller engelsk – og de findes også – er udfordringerne endnu mere komplekse.

Engelsk fylder meget i Danmark. Og engelsk er et sprog, som mange kan. Engelsk er også et sprog, der er bredt accepteret i det danske sprogsamfund. Men ikke alle kan alt på engelsk, og ikke alle føler sig hjemme i engelsk. Det er også en del af historien om engelsk i Danmark.