Selvfølgelig var det hamrende ulovligt at afsløre FE-chefens sexliv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

S-regeringens overgreb mod Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i august 2020 med den skandaløse hjemsendelse på et løgnagtigt grundlag af fem af tjenestens ledende medarbejdere samt uberettiget indespærring af FE-chef Lars Findsen i 72 dage er en kæmpe skandale, der har vakt international opsigt.

Hele det pinlige sagskompleks, der kaldes FE-sagen, ligger for tiden i en slags syltekrukke – en dommerkommission, der først skal afgive beretning den 1. april 2026 – langt efter udløbet af enhver frist for at stille Mette Frederiksen m.fl. til ansvar for deres usympatiske og politiserende felttog mod FE – og parallelt med det også mod Claus Hjort Frederiksen.

Men nu har Retten i Lyngby netop afgjort, at den i marts vil behandle et sagsanlæg fra Lars Findsen mod staten – eller rettere sagt mod Politiets Efterretningstjeneste (PET) og chefen herfor, Finn Borch Andersen.

For der er ovenikøbet en opsigtsvækkende ekstra skandale inde i FE-dramaet. Det drejer sig om et fuldstændigt uacceptabelt resultat af de langvarige hemmelige rumaflytninger af Lars Findsens hjem og sommerhus m.m.

Det var PET, der stod for denne særlige opgave. Og den var så grundig og omfattende, at Stasis lyssky agenter i det hedengangne DDR ville have nikket anerkendende.

Nu skal Retten i Lyngby tage stilling til, om det var lovligt at bruge det, man havde hørt under aflytningerne af Lars Findsens soveværelse, til at afsløre intime detaljer fra Lars Findsens sexliv.

Afsløringerne blev begået af PET’s chef, Finn Borch Andersen, over for de fleste af Folketingets partiledere og ovenikøbet, mens daværende justitsminister Nick Hækkerup også var til stede.

Ordet ”skandale” rækker ikke til at beskrive, hvad PET-chefen gjorde sig skyldig i. Det var simpelt hen modbydeligt! Det var simpelt hen udansk! Og selvfølgelig må det have været hamrende ulovligt. Det behøver man vist ikke at være jurist for at forstå.

Her må retten statuere et eksempel! Det må aldrig ske igen.

Retten bør udmåle en streng straf til den eller de skyldige, der naturligvis heller ikke kan fortsætte i deres stillinger i den danske stat.

Det må så i øvrigt være meget utilfredsstillende for den nedsatte dommerkommission at vide, at hvis den først afgiver beretning i april 2026, vil beretningen ikke blive andet end måske lidt underholdende historieskrivning. Der vil ikke blive nogen som helst konsekvenser i form af retsforfølgelse af de ansvarlige for denne meget skadelige skandale.

Derfor bør dommerkommissionen af egen drift beslutte at afgive beretning senest et år før fristens udløb. Det vil sige den 1. april 2025. Det kan sagtens nås.

Og så kan Folketinget nå at tage stilling til sagen inden udløbet af Ministeransvarlighedslovens femårsfrist for eventuel retsforfølgelse af Mette Frederiksen m.fl.

Den samme kommission har jo allerede undersøgt store dele af sagen efter hjemsendelsen af FE-ledelsen. Og kommissionens tre landsdommere konkluderede som bekendt dengang, at FE-ledelsen intet forkert eller ulovligt havde foretaget sig.

Tilbage sidder vi med konsekvenserne af FE-skandalen, som endnu ikke kan gøres op. De kan i lang tid være, at udenlandske efterretningstjenester vil vige tilbage med at give fortrolige oplysninger til Danmark – herunder viden om terrortrusler.