»Du fatter ingenting, fordi du er kvinde. Vil du med hjem og knalde?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

På en mindre bar i Fredericia midtby, netop som jeg har hentet en øl, der skulle smage af risalamande, bliver jeg viftet over til et bord udelukkende bestående af unge drenge. Det første, de siger til mig, er, at jeg ikke ville kunne forstå deres samtale, fordi jeg er en kvinde, og kvinder er dumme.

Derefter prikker en af dem til min mave og spørger, om jeg vil med hjem og knalde. De er en af de eneste grunde til, at jeg ikke savner at gå i byen i min jyske hjemby.

De taler nedværdigende om kvinder, homoseksuelle og ikke-etnisk hvide. De forsøger at intimidere mig med at holde øjenkontakt i lang tid ad gangen og stille mig grænseoverskridende spørgsmål om mit sexliv, mine lyster og præferencer uden reelt at være interesserede.

For hvad der skræmmer mig mere end kedelige baraftener, er gymnasiedrenges latterlige magtkampe og grænsesøgen.

Jeg ved ikke, hvad der skal til, for at unge drenge når op til den standard, deres jævnaldrende piger gør. Hvis jeg fik børn, der opførte sig på den måde, ville jeg skamme mig uendeligt.

Og København er ikke hellig; så sent som i sidste uge måtte en ældre kvinde og jeg høre på tre unge drenges snak om deres tissemænd i den lille elevator på Nørreport Station. Den slags grotesk og vulgær sprogbrug og verdenssyn kompromitterer det offentlige rum og er dybt sexistisk.

Det spænder ben for, at vi kan lære noget af hinanden. For selvom jeg ville ønske, at jeg kunne starte en dybere psykologisk proces i dem ved at lytte og lære fra mig, tror jeg sandsynligheden er lille.

Fordi jeg kun omgiver mig med mænd, der taler og opfører sig respektfuldt, bliver jeg altid overrasket, når andre ikke gør. For de gode mænd og drenge findes, men de kræver, at vi som forældre, søskende, venner og samfund lytter til, kræver og uddanner dem. Undskyldningen om, at “de bare er drenge”, rækker ikke længere.