En regning på 400 mia. kr. lurer. Men der er også en god investering

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Klimaforandringerne fører vildere og vildere vejr med sig. Senest har kraftige skybrud i Malaga ført til oversvømmelser i området, og i Valencia kostede et historisk skybrud flere hundrede mennesker livet.

Billederne fra Spanien er voldsomme, men vi behøver ikke se mod andre lande for at opleve oversvømmelser fra stormfloder og fortsat kraftigere skybrud. Det vejr, vi engang kaldte 100-årshændelser, ser vi oftere og oftere herhjemme.

Vandet kommer både fra siden og fra oven, og det er et uomtvisteligt faktum, at vores lavtliggende, kystrige land står over for en monumental udfordring i de kommende årtier.

En ny analyse lavet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) for CIP Fonden og F&P – Forsikring og Pension – estimerer, at Danmark over de næste 100 år vil stå over for skader for over 400 mia. kr. alene fra skybrud og stormflod, hvis ikke vi investerer yderligere i effektiv og robust klimasikring.

Det tal er næsten ubegribeligt stort, men vi er som samfund nødt til at tage fat – og gøre det hurtigt. I CIP Fonden er vi gået i gang med at skabe et overblik og kortlægge det samlede potentielle skadesomfang, som også indbefatter tabt produktion, begrænsninger på aktivitet i samfundet samt de sociale og menneskelige omkostninger. Det er en nødvendig forudsætning for at investere i den rette klimasikring og for at gøre løsningen konkret.

Og mens beslutningstagerne forstår, at der er et problem at tage hånd om, kan vi konstatere, at de nuværende løsninger er utilstrækkelige. Regeringen har i sin nuværende klimatilpasningsplan afsat 1,3 mia. kr. til klimatilpasning. I CIP Fonden vil vi gerne anerkende, at udfordringen kan være svær at få hånd om. Men det står klart for os, at den nuværende indsats ikke er nok.

Alene statens nuværende klimatilpasningspulje er søgt med det, der ligner i omegnen af en faktor 10 i forhold til puljens størrelse.

Det står klart, at vi får brug for en langt mere omfattende klimasikring af Danmark for at imødekomme den monumentale opgave, vi står over for.

Heldigvis viser DTU’s analyse, at en forebyggende indsats kan forhindre store økonomiske tab for samfundet – både på kort og lang sigt. Hver gang vi investerer én krone i at klimasikre, kan vi spare os selv for op til to kroner i fremtidige udgifter til udbedring af vandskader. Det er en samfundsinvestering, der er for god til ignorere. Især når investeringerne kan spare os for skader på vores hjem, på vores produktion og på den infrastruktur, der binder Danmark sammen. Og dæmme op for den usikkerhed og utryghed, som mange har, hvad enten de allerede har oplevet oversvømmelser eller befinder sig i udsatte områder.

Men arbejdet mod at sikre os med stormflod og skybrud begrænser sig langtfra til blot at udskrive en stor check til klimasikring, hvorefter vi kan glemme alt om vandets voldsomme kraft.

Indtil nu har Danmark nemlig behandlet skader fra skybrud og stormflod som selvstændige og uafhængige problematikker. Men vandet løber sammen og er forbundne kar. Alligevel håndteres skybrud, stormflod og grundvand reguleringsmæssigt og forsikringsmæssigt forskelligt, og det er i flere tilfælde både uklart og uoverskueligt at finde ud af, hvem der skal betale for hvilke skader.

For om vandet kommer fra oven, fra neden eller fra siden, kender det hverken grundskel eller kommunegrænser. Derfor skal en brugbar indsats mod stormflod, skybrud og stigende grundvand være mere helhedsorienteret, end vi har set hidtil.

Lad os give ét eksempel ud af mange på, hvordan vi administrerer og forvalter klimatilpasning lidt for firkantet inden for kommunegrænserne:

Det er nemlig langtfra altid dem, der skal betale for klimasikring, som får gavn af det – og den anden vej rundt. Det ser vi blandt andet i Herning, hvorfra Storå løber videre gennem Holstebro Kommune. Begge kommuner har store udfordringer med vandhåndtering, når åen løber over sine bredder.

Alligevel er det forvaltningsmæssigt udfordrende og nok så godt som utænkeligt, at Holstebro Kommune og borgerne dér betaler til klimatilpasning i Herning Kommune – også selv om Holstebro Kommune selv ville få gavn af netop den investering.

Selvom alle beregninger og analyser langtfra er lavet, slår DTU’s analyse én ting fast: Vi får brug for en holistisk tilgang til klimatilpasning, der fordeler ansvar og omkostninger langt bedre og bredere i samfundet.

Derfor bygger CIP Fonden videre på resultaterne fra DTU og kigger på nye, fremtidssikrede modeller for både organisering og finansiering af klimatilpasning. Vi vil bl.a. berøre udfordringer med underfinansiering og udfordringer med forsikring, ligesom arbejdet vil belyse de ubesvarede spørgsmål om sikring af samfundets fælles goder som infrastruktur, naturarealer og kulturarv.

Udfordringen er monumental. Med sit udvidede projekt vil CIP Fonden understøtte, at beslutningstagerne og dem, der skal investere i og betale for klimatilpasningen, får det bedste grundlag til at investere klogt i klimasikring fremover.