Landbrug & Fødevarer blåstempler en potentiel historisk katastrofal aftale for danske landmænd
Landbrugets interesseorganisation har erklæret, at aftalen om den grønne trepart er »en sejr« for danske landmænd. En »sejr«, der muligvis spiller hasard med den private ejendomsret og stiller danske landmænd i en ekstremt dårlig konkurrencemæssig situation.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Efter den grønne trepart blev politisk forankret, har vi været vidne til, at den ene politiker efter den anden har forsøgt at kæle sig ind på landmændene – ofte i selskab med toppen af Landbrug & Fødevarer. De har nærmest været uadskillelige i det offentlige billede og har hver især fortalt hinanden og den brede danske befolkning, hvor helt igennem fantastisk den nye trepartsaftale er for danske landmænd.
Men helt ærligt, Søren Søndergaard – hvilken verden er det lige, L&F lever i? Med alle de rigtige intentioner er I blevet kastet rundt i manegen af politikere, hvis overordnede formål er at hapse stemmer.
I har direkte medvirket til at blåstemple en politisk aftale, som potentielt udgør en massiv risiko for, at landmænd bliver tvunget til at sælge deres jord under markedsværdi. Den frase, der bruges blandt jer og politikerne om, at aftalen på magisk vis skulle bygge på frivillighed i reguleringen af kvælstof, er jo ikke mere frivillig end den såkaldte ”frivillige tvang”, når danske landmænd nægter at lade sig tromle endnu en gang af faktaresistente politikere.
I har medvirket til, at politikerne til enhver tid kan sige, at ”landmændene bakker op”, og dermed vaske deres hænder. Når den grønne trepart påbegynder sit festfyrværkeri med ekspropriering af landbrugsjord, lukning af mindre landbrug gennem CO2-afgifter og fjernelse af job og virksomheder i landdistrikterne, vil konsekvenserne blive tydelige.
At I kan smile af dette og kalde det »en sejr«, må være naivitet uden sidestykke.
Formanden for L&F bliver ved med stolt at proklamere, at han har alle medlemmerne i ryggen og har forhandlet på landmændenes mandat. Men hvordan hænger det sammen med, at han har måttet tage på charmeoffensiv til samtlige lokale landboforeninger for at berolige landets landmænd, siden trepartsaftalen blev indgået i sommer?
Hvordan kan man forhandle på hele landbrugets vegne, når L&F kun repræsenterer 40-50 pct. af de aktive landmænd målt på hektar? Og hvis formandskabet var så sikkert, hvorfor spurgte man så ikke medlemmerne om deres mening? Måske fordi det ville afsløre Axelborgs egne vrangforestillinger og omdøbe »en sejr« til »en afvikling«.
Det er på mange måder helt vanvittigt, at landbrugets interesseorganisation har været med til at blåstemple en aftale, der vil få negative konsekvenser for erhvervet og potentielt giver politikerne på Christiansborg alle værktøjer til at skrue op for afviklingen af dansk landbrug.
Som ung landmand, der kæmper for, at kommende generationer også skal have et stærkt landbrug at drive videre, gør det mig oprigtigt ked af det, at vores egen interesseorganisation er blevet så forblændet af ”politisk indflydelse”, at den nu har medvirket til endnu en risikabel gambling med dansk landbrug.
I sælger afvikling med et smil på læben og kalder det »en sejr«. Vil nogen trække en gul-grøn leder op i tårnet på Axelborg? I er jo uden jordforbindelse!