Hvis vi ønsker et trygt samfund, så skal vi også turde investere i de kriminelle
At indsatte ikke er en del af den aktive beskæftigelsesindsats, er en skævhed, som skal ændres på landsplan.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Danmark er vi rigtig gode til at låse kriminelle inde i fængslerne. Det har utvivlsomt en afskrækkende virkning, at vi gennem årene har skærpet straffen for en række forbrydelser. Bare se til Sverige, hvor en naiv rets- og udlændingepolitik har fået kriminaliteten til at eksplodere blandt især de helt unge.
Det må imidlertid ikke få os til at tro, at strengere straffe løser det hele. Tværtimod, så er en stor del af de indsatte mere kriminelle, når de kommer ud af fængslet, end før de havnede bag tremmer.
Ydermere viser det sig, at to tredjedele af de løsladte begår ny kriminalitet inden for to år. Hvis vi ønsker et tryggere samfund, så er det dét tal, vi skal nedbringe, og den statistik, vi skal måle Kriminalforsorgen på, og ikke hvor mange og hvor lang tid man kan bure dømte inde.
En vej til at nedbringe den triste tilbagefaldsstatistik er at gribe ud efter de indsatte, som rent faktisk ønsker at omlægge deres liv. Vi skal give dem langt bedre mulighed for at uddanne sig i fængslet og skabe et klart incitament til at dygtiggøre sig til et liv uden kriminalitet. Det er en af de samfundsmæssigt klogeste investeringer, vi kan foretage, og samtidig giver det et langt tryggere samfund.
Den målsætning kræver, at vi som kommuner, som arbejdsgivere og som politikere på Christiansborg støtter op om tidligere indsattes vej ind på arbejdsmarkedet.
Jeg har selv besøgt en række af landets fængsler. Og fælles for mine besøg er, at jeg altid er stødt på indsatte, som drømmer om at finde fodfæste på arbejdsmarked efter deres afsoning. De kan bare ikke selv se vejen derhen, og hjælpen er med få undtagelser middelmådig og uigennemskuelig.
Der er derfor grund til at investere langt mere i den gode løsladelse og få skabt nogle nye veje for de indsatte i landets fængsler.
Jobcenter København arbejder med at hjælpe straffede godt på vej mod enten job eller uddannelse, allerede mens de afsoner. Her har vi et team, der hvert år besøger flere hundrede københavnere i landets fængsler og arresthuse.
Det gør vi, fordi der skal være en plan for dem, når de kommer ud. Noget, de kan se frem til, så de ikke falder tilbage i samme gamle rille. For mange har faktisk mulighed for at få en ny start, da de besidder kompetencer, som kan bruges på den rigtige side af loven.
Vores erfaringer fra vores indsats for dømte og varetægtsfængslede viser, at mange tidligere straffede står med flere problemer på samme tid. Det kan f.eks. være ledighed, gæld, social udsathed og psykiske udfordringer. Det er alle faktorer, som gør, at mange af de tidligere dømte, der kommer i arbejde, desværre falder fra igen. Det skal vi tage alvorligt, og her må der tænkes i løsninger både på politisk niveau og hos virksomhederne.
Vi skal også styrke forståelsen blandt arbejdsgiverne. Vi skal tale åbent om de udfordringer, straffeattesten skaber, og samtidig skal vi pege på de brancher, hvor der allerede er succes med at integrere tidligere kriminelle.
Der er dog en række strukturelle udfordringer, vi ikke kan løse alene. Helt centralt er det, at indsatte ikke er en del af beskæftigelseslovgivningen, hvilket betyder, at kommunerne ikke har samme forpligtelse over for denne målgruppe som over for andre ledige. Samtidig er de indsatte ikke forpligtede til at indgå i vores tilbud – det er frivilligt, om afsonerne ønsker at samarbejde.
At de indsatte slet ikke er en del af den aktive beskæftigelsesindsats, er en skævhed, som vi bør arbejde på at få ændret på landsplan. Regeringen må på banen og sikre, at alle kommuner har de nødvendige redskaber til at hjælpe indsatte i gang med uddannelse og beskæftigelse allerede under deres afsoning. Som det er nu, taber vi alt for mange, inden de overhovedet har afsonet deres straf.
Uddannelse og mentorforløb under afsoningen kan være med til at sikre, at der er et helt klart incitament til ikke blot at holde sig på den rigtige side af loven og bryde med det kriminelle miljø, som mange har opholdt sig i igennem mange år.
Så selvom det er fristende at bure kriminelle inde og smide nøglen væk, så er det ikke vejen til et tryggere samfund. Tværtimod, så skal vi have det politiske mod til investere mere i de kriminelle, således at de stopper med at være kriminelle.