Klimapanikken breder sig og føder sære forslag: Ikke siden Mao har man hørt mage

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en tællemani, der vel ikke er set større, siden Kinas formand Mao i 1950’erne tvang sine hårdt prøvede landsmænd til at aflevere stegepander og gryder for at nå jernkvoten i femårsplanen, har danske klimaeksperter nu vist, at de også kan være med. For ifølge dem er den globale opvarmning nu så voldsom, at det haster med skrappere klimatiltag via lovgivning.

Således foreslår klimaprofessor Sebastian Mernild, Syddansk Universitet, ifølge Jyllands-Posten, at hver enkelt dansker skal tildeles en årlig kvote på seks tons CO₂, som man maksimalt må udlede. Det skal trods alt ikke forstås sådan, at man ved overskridelse bliver tvunget til at holde vejret til næste års kvote træder i kraft. Og så alligevel. JP’s artikel indeholder skræmmende perspektiver:

– Ifølge den grønne tænketank Concito udleder en gennemsnitsdansker årligt cirka 13 tons CO₂.

– Hvis temperaturstigningen skal holdes på højest 1,5 grader, skal hver enkelt verdensborger i 2030 i gennemsnit – ifølge scenarierne fra FN’s klimapanel, IPCC – udlede mindre end tre tons CO₂, påpeges det.

Så hvad nu, hvis målene ikke opfyldes? Kan man så forestille sig et skærpet forslag fra klimaprofessor Mernild, der vil gå direkte på at regulere danskernes vejrtrækning? Tre tons CO₂ er ikke meget, og perspektiverne synes skræmmende.

Klimaprofessor Eigil Kaas fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet er også klar til at se på personlige kvoter. Ifølge ham er klimaforandringerne kommet helt ud af kontrol. Så hvorfor ikke benytte lejligheden til at bringe verdens ulighed ind i det store CO₂-regnestykke?

»Hvis vi indførte personlige kvoter, kunne fattige mennesker vælge at sælge til rige og på den måde få flere penge. Samtidig kunne man f.eks. vælge at købe mindre tøj og på den måde spare kvoter op,« anfører han over for avisen.

Beklager, at ovennævnte initiativer på den måde giver mindelser om gamle kommunistiske diktaturstaters ofte groteske tiltag for at opfylde femårsplaner. Beklager også, at en række i øvrigt hovedsageligt venstreorienterede politikere i klimakrisens navn vil begrænse borgernes adfærd helt ned på madpakkeniveau i nidkært CO₂-tælleri.

Ædle klimaforkæmpere på universiteter, alarmistiske aktivister, tv-meteorologer og politikere fra SF og Enhedslisten: Hvis dommedag er nær med eksorbitante vandstands- og temperaturstigninger, hvorfor så ikke straks bakke op om kernekraft?

Det vil reducere CO₂-udledningen fra energiproduktion til nul og yde et betydeligt bidrag til begrænsning af klimakrisen.

Så behøver personlige CO₂-kvoter, initiativer til begrænsning af hvide nister i spegepølsen eller andre borgernære CO₂-tiltag ikke i samme grad belaste befolkningens respekt og opbakning til klimaindsatsen.