Bundrekord er foruroligende: Der er noget, vi i den grad har forsømt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi ved det godt allesammen. Verden er blevet et mere usikkert sted.

Og hvor forstemmende det end er, må vi erkende, at vi har et fælles ansvar om ikke at lade vemodet føre til passivitet. For vi har efterhånden travlt.

Trusselsniveauet kalder ikke længere bare på vores opmærksomhed. Det skriger efter den.

Det behøver man bare de forfærdelige skybrud i Spanien, der kostede mere end 200 menneskeliv, som eksempel på. Analyser viser os, at klimaforandringer forårsaget af vores udledning fra afbrænding af fossile brændstoffer er årsag til, at det ekstreme skybrud blev forværret. Og som om det ikke var uhyggeligt nok, forudser World Weather Attribution, at vi kommer til at se flere oversvømmelser i området fremover.

Det er et varsel, der er til at tage at føle på – også selvom det langtfra er første varsel.

Skal vi tro vores politikere, er det da også noget, de tager alvorligt. Det så vi ikke mindst, da Beredskabsstyrelsen tilbage i juni i år udsendte sin anbefaling “Forberedt på kriser”, hvori vi finder klare instrukser til, hvordan vi bør forberede os i tilfælde af kriser.

Senest har et nyt beredskabsministerium set dagens lys. Mens vi endnu ikke helt er klar over, hvad ministeriet reelt får af betydning, ved vi, at ministeren har en ambition om at skabe »et trygt og stærkt Danmark«.

Det er en god ambition, og jeg har et forslag til, hvor vi kan starte:

Få vores spritnye rekord rystet af os.

I en ny opgørelse skraber Danmark nemlig bunden af en europæisk liste over udgifterne til beredskaber. Vi bruger blot 0,077 pct. af bnp på beredskaberne, og det placerer os helt i bund på den europæiske liste. Langt efter Sverige og Tyskland, hvor udgifterne udgør næsten fire gange så meget.

Det er stærkt bekymrende, når vi ved, at beredskabet herhjemme ikke er forberedt på hverken (hybrid)krig eller store naturkatastrofer.

Det er gravalvorligt og en kendsgerning, der for nylig fik fire borgmestre til at slå alarm, fordi uerstattelige værdier er i højrisiko for at blive historiske, »når vandet kommer«.

Borgmestrene peger her, meget fornuftigt, på konkrete anbefalinger – herunder at sørge for, at anlægsloven ikke spænder ben for at gennemføre den nødvendige kystsikring i Danmark.

Vandet viger ikke tilbage for paragraffer, så det kommer til at koste penge, om vi vil det eller ej. Dykker vi ned i analyser, vil vi da også hurtigt blive klar over, at manglende opprioritering blot vil gøre ondt værre og resultere i konsekvenser til trecifrede milliardbeløb.

Derfor har jeg store forventninger til det nye beredskabsministerium. Vi har nu en chance for at tage fat og tage ansvar.

I Teknisk Landsforbund har vi mange dygtige medlemmer, der venter i både spænding og forventning på at se, hvad det skal føre til. Det gælder blandt andre vores katastrofe- og risikomanagere og indsatsledere, der har beredskab og krisehåndtering som et centralt element i deres daglige arbejde.

Det er mennesker, der har valgt at tage nogle tunge opgaver på sig, og det er mennesker, der har sagt ja til et stort ansvar. Som årene går, bliver de kun vigtigere og vigtigere for rigets sikkerhed.

Vi skylder dem at lægge enhver naiv tro på, at problemerne løser sig selv, i graven og i stedet træde ind i en ny tidsalder. En tidsalder, hvor et stigende trusselsniveau bliver mødt af et proportionelt stigende sikkerhedsniveau.

Desværre kan det ikke løses fra den ene dag til den anden. Vi har for længst overskredet grænsen for »rettidig omhu«, og vi står nu reelt i en situation, hvor vi skal rette op og indhente vores forsømte pligter, førend vi kan begynde at se »et trygt og stærkt Danmark« for os.

Og et godt sted at starte, ja, det er altså ved at få smidt titlen som rekordindehaver. Nok snak. Nu må der ryddes op.