Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Fjern den kriminelle lavalder

Vi kan ikke have forskellig retspraksis for kriminalitet, blot fordi en gerningsmand er for ung til at blive idømt en hård straf.

Troels GamstFaglig seniorkonsulent, fhv. afdelingsleder på døgninstitution for kriminelle unge, København K

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Tre års fængsel for medvirken til grov vold, der kostede den 15-årige Elias livet, da han steg af bussen i Husum. Det var, hvad retten i forrige uge mente, var passende for en 15-årig dreng.

Den 14-årige, der førte kniven ind i hjertet på Elias, ved vi ikke, hvad der skal ske med. For da han er under den kriminelle lavalder, kan han ikke dømmes.

I stedet vil det være Ungdomskriminalitetsnævnet, der i samarbejde med kommunen skal finde en passende sanktion. Hvad det så konkret vil være, vil ingen, heller ikke familien, blive oplyst om. For da han er under den kriminelle lavalder, vil det være en social sag, og en sådan vil man ikke kunne få kendskab til.

Medgerningsmanden ved familien trods alt er blevet idømt en fængselsstraf. At den så skal afsones noget af tiden på en sikret institution og sidenhen på en åben institution, er en anden sag. Når han er færdig med at afsone, vil han have en plet på sin straffeattest, som fortæller kommende arbejdsgivere, hvad han er blevet straffet for.

Den 14-årige, altså ham, der førte kniven, vil senere frit kunne søge et hvilket som helst job, for grundet hans alder følger der ikke en plettet straffeattest, hvori der står, at han var skyldig i hans død.

Helt grundlæggende er der ikke nogen rimelighed i, at man juridisk bliver håndteret forskelligt, fordi der er få måneders forskel mellem to drenge, der var skyld i Elias’ alt for tidligere død. Derfor vil det eneste rimelige være, at man helt fjerner den kriminelle lavalder og i stedet ser på kriminalitetens art. Og opretter egentlige ungdomsdomstole, som skal tage sig af alle strafbare forhold begået af unge under 18 år.

Hvordan man for nuværende vurderer politiets mistanke om påstået kriminalitet, bør ikke afhænge af alderen, da man dermed bliver behandlet uens og juridisk med stor forskel. I en domstol, altså for dem, der er over 15 år, vil man kun blive dømt, i så fald retten finder frem til, at det, politiet mistænker en for, er bevist.

Finder de det ikke bevist, vil man modsat kunne blive pure frikendt. Derudover er det ikke rimeligt, at unge fra 15 år til og med 17 år skal behandles af voksendomstolene, når de, der er under 15 år, bliver behandlet af et nævn.

Er man under den kriminelle lavalder, altså yngre end 15 år, vil det være et nævn, som uden at skelne til egentlige beviser, vidner, osv. vil have ret til at bestemme ens nutid og fremtid. Dvs. de bliver behandlet dårligere retssikkerhedsmæssigt end alle andre borgere, som er mindst 15 år. I en domstol vil man have en forsvarer. En sådan en har man ikke i Ungdomskriminalitetsnævnet. Og hvordan kan man forsvare det?

Kærer man sig om Danmark som retsstat, bør man ikke kunne forsvare, at unge under den kriminelle lavalder juridisk bliver behandlet ringere end alle andre borgere over den kriminelle lavalder. Og at pårørende ikke kan følge med i konsekvensen for den, der stjæler ens søns liv.