Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Yderfløjene opfører sig som Pavlovs hunde

Selvfølgelig synes de, at det er latterligt og forfærdeligt, at man kan enes om en stor og bred politisk aftale.

Monika RubinMF, politisk ordfører, (M)

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er så forudsigeligt, at det næsten er komisk. Så snart den yderste politiske højrefløj hører, at der skal indgås en aftale for et grønnere Danmark, hyles der straks op om undergangen for dansk landbrug og tabte danske arbejdspladser.

Og så snart den yderste venstrefløj hører, at der skal indgås en regulering af landbruget, starter klagesangen om, at dansk landbrug får alt for gode vilkår på bekostning af naturen og klimaet. Det er en automatreaktion, der minder mig om Pavlovs hunde, der havde lært sig, at maden var på vej, når de hørte lyden af en klokke.

Yderfløjenes reaktion på den netop indgåede grønne trepart rummer en dobbeltkomik. Mens Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti skyder aftalen ned som en katastrofe for danske landmænd, står Enhedslisten og Alternativet i modsatte grøft og råber, at regeringen og dansk landbrug har fået lov at køre en mejetærsker hen over de grønne ambitioner.

Det absurde er naturligvis, at argumenterne ophæver hinanden i en sky af billige politiske point.

Sandheden er, at regeringen sammen med forligspartierne netop har præsenteret en aftale, der på alle ledder og kanter er historisk. Den vil forandre vores landskab, få livet tilbage i vores farvande, reformere vores landbrug og indfri vores klimamål. De kommende generationer vil vokse op i et dansk landskab, der er langt mere grønt og forskelligartet end det, vi kender i dag.

Mange kritikere tippede, at det aldrig ville lykkes at få dansk landbrug, industrien og Danmarks Naturfredningsforening til at enes om en fælles aftale. Men i Moderaterne og resten af regeringen har vi holdt fast i troen, selvom kritikerne kaldte treparten »en syltekrukke«. Forhandlingerne har været hårde og fyldt med både kampvilje og udmattelse, men vi har nået et mål, som både landbruget og naturorganisationerne ser som en sejr.

Og ikke nok med det. Fordelen ved at indgå et bredt kompromis over midten er netop, at aftalen ikke bliver ændret efter et valg. Alle de, der har en rolle at spille i den grønne trepart, ved altså, hvad de har at rette sig efter på den lange bane. Hvad nytter det at aftale at plante 1 mia. nye træer, hvis planerne alligevel skrottes efter et valg? Den grønne trepart er både balanceret og langtidssikret. Den er i vatter.

Derfor må jeg sukke, når jeg hører Inger Støjberg stå på sidelinjen og kritisere aftalen som en gave til polske landmænd. Hvilken arrogance kræver det at påstå, at man kan varetage danske landmænds interesser bedre end landbrugets egen organisation, Landbrug og Fødevarer, der selv har været en aktiv part i at forhandle aftalen på plads?

Og mens den ydre højrefløj peger fingre, har Alternativet og Enhedslisten besluttet sig for at hævde, at klimaet er blevet svigtet, og at regeringen er blevet presset af landbruget. I virkeligheden betyder aftalen, at Danmark er på vej til at opnå sine klimamål for 2030 og etablerer sig som et globalt forbillede med den første klimaafgift på landbruget.

Ærligt talt, kære yderfløje, det er på høje tid, at I kommer ind i kampen. Det er alt for let at stå udenfor og kritisere med tomme, skræmmende forudsigelser om undergang for både klimaet og landbruget. Vi gik til valg på en grøn trepart, og nu er vi kommet i mål med et stærkt resultat.

Jeg har et råd til yderfløjene: Kom op af grøften, og vær med til at tage ansvar.