Danmark har ikke brug for atomkraft

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I en kompliceret verden er det fristende at lede efter lette løsninger. Hvis vi bygger et par atomkraftværker, kommer vi for eksempel i mål med den grønne omstilling. Vupti – så er den klaret.

Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, og Jens Paaske Klausen, landsformand for Venstres Ungdom, opfordrer i kronikken i JP den 11. november til, at vi satser på atomkraft i Danmark.

Men deres konklusion bygger på en fejlagtig analyse. De nedtoner ulemperne ved atomkraft og overdriver udfordringerne ved solceller og vindmøller.

Kronikørerne fortæller engageret om de moderne atomreaktorer, som er sikre, stabile, næsten ikke fylder noget og ikke genererer affald. Problemet er bare, at disse atomreaktorer ikke eksisterer. Der er mange, som forsøger at udvikle moderne reaktorer, og en prototype er måske klar om 5-10 år. Først derefter kan man gå i gang med at planlægge, bygge og installere reaktorerne.

Hvis Danmark beslutter at investere i disse reaktorer, vil vi være et af de første lande, der gør det – og det er, selv om vi så godt som ingen erfaring har med atomkraft.

Det er også interessant, når Asger Christensen og Jens Paaske Klausen mener at vide, at disse reaktorer er »økonomisk bæredygtige«.

En grundlæggende udfordring ved atomkraft er nemlig, at det er markant dyrere end vedvarende energi. Vi taler om op mod den tredobbelte pris pr. produceret kilowatt-time, selv når vi tager højde for værkernes lange levetid. Sådan er det med de konventionelle atomkraftværker, og der er lige nu intet, som tyder på, at de moderne værker bliver billigere, medmindre man fremskriver ekstremt positivt.

Asger Christensen og Jens Paaske Klausen udnævner Sverige og Finland som forbilleder. Finland indviede et atomkraftværk sidste år efter 18 års byggeri. Det finske eksempel er ikke et forbillede – det viser med al tydelighed, at atomkraft både vil forsinke og fordyre den grønne omstilling.

Vindmøller og solceller fylder i landskabet. Men hvorfra har Asger Christensen og Jens Paaske Klausen oplysningen om, at de vil beslaglægge et areal på størrelse med Fyn? Det er på ingen måde tilfældet.

Hvis vi firedobler produktionen af vedvarende energi på land, som politikerne har vedtaget, vil det optage et lige så stort areal, som vi i dag bruger på at dyrke juletræer og pyntegrønt. Det svarer til et lille hjørne af Fyn.

Det er ikke nødvendigvis landbrugsjord, som vi skal bruge. Det er muligt at udnytte lavbundsjorder, der er udtaget for at skåne klimaet. Eller områder, som vi alligevel skal holde fri for landbrugsdrift af hensyn til drikkevandet eller for at reducere udvaskningen af kvælstof.

Endelig skriver forfatterne, at vi er nødt til at have et alternativ, når vinden ikke blæser, og Solen ikke skinner. Ja, det er vi. Men det behøver ikke at være i Danmark. Vi er forbundet til vores nabolande med kabler, så vi for eksempel kan få strøm fra de norske vandkraftværker.

Vi har biomasse og biogas, og inden for få år vil vi have forskellige former for batterier, hvor vi kan gemme den grønne strøm til de vindstille timer. Det er hurtigt at skrue op og ned for batterierne, og det er langt, langt billigere end at bygge et atomkraftværk.

Atomkraft spiller i fremtiden en rolle i Europa og resten af verden – men ikke i Danmark. Jeg tager gerne debatten, men vi er simpelthen nødt til at holde diskussionen på et faktuelt niveau.