Test dig selv: Hvor længe kan du lade være med at scrolle på din mobil?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Da Steve Jobs præsenterede sin smarte iPhone i 2007, var der næppe nogen, der kunne forudse, hvilket enormt potentiale den indeholdt.

Med en iPhone (og alle tablets) i hånden kan vi i dag kommunikere med omverdenen, søge oplysninger og alt muligt andet. For med tiden er der udviklet f.eks. spil, pornosider og sociale medier, der giver en enestående mulighed for at få tiden til at gå uden at lægge mærke til det.

Der er udviklet algoritmer, der har til formål at holde brugeren fast i f.eks. små korte videoer, der kører som en evighedsmaskine. At de er korte, gør, at man hurtigt lige kan tage én til. Eller det kan være fascinerende spil og de sociale medier. Således skal der ifølge Tiktok selv blot 260 korte videoer til for at skabe “vaneøjeblikket”, dvs. en Tiktok-afhængighed (de såkaldte Tiktok-hjerner) – et forhold, der har givet anledning til retssager i flere delstater i USA mod Tiktok.

Likes, kommentarer og delinger fungerer som sociale belønninger, der får dig som bruger til at interagere mere. Notifikationer har til formål at distrahere dig fra det, du ellers bruger skærmen til i øjeblikket.

Skærmene kommer til at virke som en virkelighedsflugt eller overspringshandling, og mange ender med at fravælge den nære kontakt med andre, og følelsen af ensomhed og isolation kan blive en træls “følgeven”. Samtidig manipuleres vi alle. Bare tænk på, hvordan verdens rigeste mand, Elon Musk, vha. af X i løbet af få dage inden valget kunne få Donald Trump til på overbevisende vis at vinde det amerikanske præsidentvalg. Og det bliver ligeledes sværere at kende forskel på sande nyheder og fake news.

Dopamin er den neurotransmitter i hjernen, der gør, at vi ikke kan lægge mobilen fra os. Dopamin skaber en form for lykkefølelse, som vi ikke kan få nok af. Derfor skal vi lige ind og tjekke mobilen igen. Er der mon sket noget nyt – eller hvor mange likes har jeg fået siden sidst? Der scrolles på livet løs.

Eller måske kan vi spille det samme spil igen og igen og opnå lidt flere point siden sidst? Mange nøjes ikke med point, men udvikler over tid ludomani.

Vores hjerner bliver mere og mere vænnet til korte oplevelser, der giver en kortvarig lykkefølelse, som ret hurtig skal gentages. Der sker det samme i hjernen som hos en alkoholiker eller narkoman: Der opstår en craving, hvor dopaminhunger har kapret hjernen til nye gentagelser til en kortvarig form for ”beruselse”.

På den lange bane skabes desværre en afhængighed med konstant behov for dopamin-gentagelser. Og ligesom med alkohol og narkotika skal der mere og mere stimulans til.

Den hyppige dopamin-frigørelse udtrætter efterhånden hjernen. Mistrivsel med koncentrationsbesvær, irritabilitet, angst, stress og depression kan blive følgen.

En stor undersøgelse i USA af over 100.000 børn har vist, at jo længere tid mobilen er tændt, jo større er sandsynligheden for at få nogle af de moderne bogstavsdiagnoser. Og i Kina har man kunnet vise blandt mere end 5.000 børn, at jo tidligere barnet får en mobil i hånden, jo større hyppighed af mistrivsel.

Sundhedsstyrelsen har udsendt retningslinjer for brug af mobiltelefoner. I Australien har man netop fremsat forslag til en lov, der forbyder unge under 16 år at bruge en mobiltelefon.

I Silicon Valley får børnene ikke lov til at bruge mobiltelefoner, før de kommer i puberteten. Og deres forældre tager en dopamin-detox indimellem.

Så derfor er rådet: Ophør med de hurtige dopamin-kick og brug mobiltelefonens mange andre fornuftige muligheder i begrænset omfang. Test dig selv: Hvor lang tid kan du undgå at scrolle videre på mobilen – og hvornår bliver du atter fanget ind i mobilens spind – igen og igen? Brug stopuret et par dage. Du vil hurtigt mærke en frihedsfornemmelse. Held og lykke med din dopamin-detox!