Selvfølgelig må du drikke øl foran dine børn

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Far – har du husket at købe gin/tonic?«

Min datter var ikke meget mere end tre år, da hun med høj stemme stillede mig spørgsmålet nede i Meny, og det har vi grinet meget ad.

Hun sagde det, fordi vi sammen med gode venner ofte havde joket med, at man aldrig måtte løbe tør for gin og tonic – og små gryder har som bekendt også ører.

Så – naturligvis har vi som forældre en rolle at spille i forhold til vores børn – og selvfølgelig skal man ikke være sejlende beruset og ude af stand til at tage vare på sine børn – men de to eksperter, som foldede sig ud i Jyllands-Posten forleden, går simpelthen for langt.

Her blev der løftet flere pegefingre over for landets forældre: Man må ikke drikke sig fuld, selvom børnene er lagt i seng. Man må ikke drikke sig beruset foran ens barn, selvom barnet er 13 år gammelt. Og nej, der er ingen begivenheder, der er så særlige eller specielle, at du må gøre en undtagelse. End ikke nytårsaften.

Mit svar må simpelthen være: Tag det nu roligt.

Nej, du skal selvfølgelig ikke drikke dig hønefuld, rende rundt og smadre vaser foran dine børn. Og nej, du skal selvfølgelig heller ikke gå og drikke vin hver evig eneste dag, når du har børn. Det er klart.

Men jeg må simpelthen opponere mod den helt utroligt konservative tilgang til forældreskabet, som interviewet her er udtryk for.

Herregud, hvad havde det skadet, hvis to glas vin havde givet mig varme i kinderne, da jeg læste godnathistorie for vores børn, da de var små? Eller hvis et glas gin og tonic i godt selskab gjorde, at jeg grinte lidt højere, mens børnene legede inde ved siden af?

Som forældre har vi selvfølgelig et ansvar som rollemodeller. Vi skal lære vores børn at blive ansvarlige mennesker. Men jeg mener også, at vi har et ansvar for at lære vores børn, at livet ikke behøver at være så farveløst. At det er helt okay en gang imellem at droppe bekymringerne, slå sig lidt løs og drikke en fadøl, mens man er med børnene til landskamp i Parken. Så længe man gør det med måde.

Én ting vil jeg dog gerne give de to eksperter ret i: Børn er meget klogere, end vi tror. Måske man skulle bruge den lærdom til ansvarligt at forklare sine børn, hvad alkohol er for en størrelse på godt og på ondt?

Den utroligt regelrette tilgang til forældreskabet, som bliver promoveret i Jyllands-Postens artikel, er i min optik et symptom på et forældreideal, som vi som samfund gør klogt i at gøre op med. Nemlig idealet om, at det gode forældreskab er farveløst, indskrænkende og evigt alvorstungt.

Der er ikke nogen plads til nydelse eller løsrivelse af nogen art nogensinde, hvis man skal være sit ansvar bevidst over for sit barn.

Det ideal er noget vås, og det ideal skal vi bekæmpe. For de danske forældre skal simpelthen ikke tro, at de har fejlet som forældre, bare fordi de har delt en flaske vin med deres partner en fredag aften. Ej heller skal børnene vokse op med et billede af, at tilværelsen efter barndommen kun er alvor og tungt ansvar.

Det er de da heller ikke tjent med.

Nogle gange skal der være fest. Så lad der da være bare en lille smule fest.