Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Kongehuset gjorde forskellen for os

Det er vanvittigt at klandre det danske kongehus for nazi-sympatier.

Peter MikkelsenPensionist, Vojens

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er utroligt, at der er nogen, der kan betvivle Christian X og Frederik IX’s nationale sindelag. At de har mødt Hitler og Göring i Tyskland inden krigen, kan aldrig være en belastning. Der findes ikke en eneste kendt positiv udtalelse om Tyskland eller nazismen fra kongehusets side. Som 92-årig kan jeg huske hele krigen og vil påstå, at netop kongefamiliens måde at agere på fra den første dag af besættelsen var med til, at den største del af befolkningen lagde afstand til besættelsesmagten og nazisterne.