Ekspertgruppes forslag svigter de unge ledige

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Regeringens såkaldte ekspertgruppe for fremtidens beskæftigelsesindsats har fundet de 3 mia. kr. i besparelser, som regeringen har bedt den om. Resultatet er et spareforslag, der fjerner mange af de lediges rettigheder og muligheder. Det vil ramme de svageste ledige, herunder de 43.000 unge uden hverken job eller uddannelse.

Gruppens anbefalinger er samlet set en meget vidtgående omlægning af beskæftigelsespolitikken, og senest har de økonomiske vismænd meldt sig i det voksende kor af kritikere, der sammen med FH og en lang række organisationer advarer mod at beskære beskæftigelsespolitikken. Besparelserne risikerer at gå ud over ordninger og tilbud, der faktisk virker – f.eks. uddannelsesaktivering – og derfor risikerer anbefalingerne at medføre, at færre kommer i job.

Mange uddannelses- og jobkonsulenter i jobcentrene har fortalt om spændende nye metoder, de gerne ville bruge til at hjælpe ledige i job. Men dem måtte de opgive, fordi de var i modstrid med den ene eller anden topstyrede detailregel fra Christiansborg.

Derfor er HK og medarbejderne ude i jobcentrene fuldstændigt enige i, at der bør ryddes op i de mange regler på beskæftigelsesområdet. Og derfor fremlagde HK forslag til et mere tillidsbaseret møde mellem jobcenter og ledig helt tilbage i marts 2023 – blandt andet i ”10 pejlemærker mod fremtidens beskæftigelsesindsats”.

Ekspertgruppen gør op med de samme stive regler og den meget uhensigtsmæssige centrale detailregulering. Men ekspertgruppens anbefalingerne fjerner også mange af de lediges rettigheder – blandt andet til uddannelse, aktivering, mentorordninger m.m. Det vil ramme de svageste ledige – herunder de 43.000 unge uden hverken job eller uddannelse – og det vil efterlade flere ledige uden for arbejdsmarkedet.

Det er desværre ikke nyt, at regeringen skærer ned på beskæftigelsesområdet og dermed på jobcentrenes ressourcer til at hjælpe de ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Da den socialdemokratiske regering skulle finde penge til Arne-pensionen, måtte beskæftigelsesområdet bløde og aflevere besparelser på i alt 1,1 mia. kr. om året fra 2024 og frem, herunder 344 mio. kr. på ungeindsatsen.

Nu vil den siddende regering spare yderligere 3 mia. kr. på beskæftigelsesområdet. Det er et astronomisk stort beløb, man ikke kan finde, uden det har vidtrækkende konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen. Og det er dårlige nyheder for ca. 43.000 unge mellem 15 og 24 år, der hverken er i uddannelse eller job, og for de yderligere 30.000 unge ledige mellem 25-29 år, der ikke kom videre i job eller fik en kompetencegivende uddannelse.

Og det er også dårlige nyheder for alle de private og offentlige virksomheder, der i stigende grad har svært ved at rekruttere, fordi beskæftigelsen er i top, ledigheden lav, og fordi store årgange af seniorer er på vej på pension. Sådan et arbejdsmarked har ikke råd til at se bort fra 43.000 + 30.000 unge, der risikerer aldrig at komme i job.

Forleden samlede regeringen et flertal bag en ny ungeindsats, der blev blæst kunstigt op med den sædvanlige talgymnastik. Aftalen udmønter 1,3 mia. kr. frem mod 2035, som kommunerne kan søge – blandt andet til at understøtte »nye partnerskaber på tværs af samfundsaktører«, som skal skabe job til de unge. Pressemeddelelsen fra Beskæftigelsesministeriet fortæller ikke, at 1,3 mia. kr. over 10 år faktisk ”kun” er 130 mio. kr. om året og altså 200 mio. kr. mindre end de 344 mio. kr., som jobcentrenes ungeindsats måtte aflevere alene i indeværende år for at finansiere Arne-pensionen.

Kommunernes Landsforening (KL) kalder det »paradoksalt«, at regeringen vil styrke ungeindsatsen, når den samtidig sparer på beskæftigelsesindsatsen – først af hensyn til Arne-pensionen og nu yderligere astronomiske 3 mia. kr.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af unge uden uddannelse og job har ligget på et ret konstant højt niveau de seneste år – ca. 6,3 pct. af årgangene, men med store geografiske forskelle. Desto mere bekymrende er det, at ekspertgruppen samlet set fjerner den centrale og tværkommunale koordinering og prioritering af beskæftigelsesindsatsen og overlader det til den enkelte kommune at prioritere indsatsen.

Det frister kommunerne til at prioritere deres egne snævre økonomiske interesser over helheden. Det er ikke kommunernes skyld. Det er regeringens ansvar, hvis den får vedtaget ekspertgruppens anbefalinger. Og det er især vores skrøbelige unge, det kommer til at gå ud over.

Det er ikke de samme unge, der er i gruppen – nogle forlader gruppen, fordi det lykkes dem at komme i uddannelse eller job, andre forsvinder, fordi de fylder 25 år – med eller uden job eller uddannelse.

Analysen viser også, at jo længere de unge har været uden uddannelse eller job – og jo ældre de unge bliver – desto større er risikoen for, at de bliver hængende i gruppen uden job og uddannelse. Den største risiko for alle parter – også for de unge – er selvfølgelig, at de ender i langtidsledighed og til sidst på varig forsørgelse langt fra arbejdsmarkedet og et almindeligt inkluderet liv, fordi vi svigtede dem i de unge år. Derfor er der behov for en vedholdende og helhedsorienteret indsats for at få de unge videre på en god måde.

Cirka en tredjedel af de unge uden uddannelse eller job har komplekse udfordringer og ofte psykiatriske diagnoser. En tredjedel har kun en enkelt udfordring, f.eks. rigtig dårlige karakterer fra folkeskolen. Og den sidste tredjedel har ingen dokumenterede udfordringer, ud over at de aldrig kom videre på en ungdomsuddannelse.

Hvis man spørger de unge selv eller dem, der faktisk arbejder med de unge i jobcenteret, hvad der skal til, får man nogle helt andre svar end dem, regeringen og regeringens ekspertgruppe kommer frem til.

De unge vil gerne have mere fleksibilitet og mere medbestemmelse – f.eks. retten til selv at vælge en FGU (Forberedende Grunduddannelse) frem for at blive visiteret. Uddannelses- og beskæftigelseskonsulenterne i jobcentrene fortæller, at de unge gerne vil have mulighed for at tage skoledelen af erhvervsuddannelserne på et timetal, der matcher deres unges helbredsudfordringer.

I dag har de unge krav på en særlig indsats, de har krav på uddannelse og hjælp fra mentorer. Rigtig mange redder deres fremtidige arbejdsliv ved at tage en hf over flere år. Hver eneste dag hjælper de kommunale jobcentre tusindvis af unge uden arbejde og uddannelse med at komme tættere på et job eller en uddannelse.

I mange kommuner er der en særlig unge-afdeling, der er specialister i at møde de mange forskellige unge med hjælp til at komme i gang med et voksenliv med kurs mod uddannelse eller job. Hver eneste dag får tusindvis af unge hjælp til at kæmpe sig ud af bristede illusioner og smertefulde nederlag, der står i vejen for, at de kan forestille sig et meningsfuldt og interessant arbejdsliv – og ikke mindst vejen derhen.

Fremover skal de unge ikke have krav på en særlig indsats, en særlig uddannelsesindsats eller en mentorstøtte ved overgangen til uddannelse, foreslår ekspertgruppen, som samtidig vil nedlægge hf.

I stedet mener ekspertgruppen, at de unge skal indgå i den generelle beskæftigelsesindsats og modtage samme støtte som resten af kontanthjælpsmodtagerne, hvor det i høj grad er op til hver enkelt kommune at beslutte, hvilke tilbud den unge skal have. Det er ikke videre betryggende, når der samtidig skal spares mere end 440 mio. kr. på ungeindsatsen, og der skal spares yderligere 3 mia. kr. på den samlede indsats.

Ekspertudvalgets spareforslag på 3 mia. kr. er alt for vidtgående, og anbefalingerne fra udvalget risikerer især at gå ud over de udsatte unges fremtid og virksomhedernes behov for arbejdskraft og bør derfor tænkes forfra.