Grøn trepart risikerer at forringe beskyttelsen af drikkevand

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den grønne trepartsaftale betyder, at det kommer til at koste flere penge at levere rent drikkevand til forbrugerne. Og der er alene forbrugerne til at betale. Dig og mig.

Løbet er kørt for »Danmarks guld«, som statsministeren har kaldt det rene drikkevand. 40 års politik for at beskytte det grundvand, der skal bruges som drikkevand, er slået fejl.

I fremtiden kommer flere og flere vandværker til at rense drikkevandet for pesticider, nitrat og andre stoffer, der ikke hører hjemme i sundt drikkevand.

Den gode nyhed er, at vi har muligheden for, at vi i fremtiden igen vil kunne åbne hanen for rent og urenset drikkevand. Det handler faktisk bare om at give lidt mindre plads til at producere foder til grise og lidt mere plads til at producere danskernes vigtigst levnedsmiddel – drikkevand.

Den dårlige nyhed er, at den grønne trepart risikerer at gøre vejen til rent drikkevand længere, dyrere og mere besværlig.

Årsagen til problemerne med drikkevandet er primært nitrat og pesticider fra lovlig landbrugsproduktion. 80 pct. af det grundvand, der i løbet af de kommende 30 til 50 år skal bruges til drikkevand, indeholder pesticider. Nitratindholdet i grundvandet vil også blive et stigende sundhedsproblem.

Konsekvenserne for forbrugerne og for samfundsøkonomien er tydelige: I et notat fra miljøministeren til Folketinget fra den 15. august 2024 skriver ministeren, at DTU Fødevareinstituttet, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen samstemmende udtaler, at der er en sammenhæng mellem eksponering for nitrat i drikkevand i koncentrationer, der er lavere end den nuværende grænseværdi, og forekomsten af tarmkræft.

Sammenholder vi ekspertudtalelserne med vores beregninger af omkostningerne ved at rense drikkevand, når vi frem til, at beskyttelsen af drikkevandsdannelsen både er godt for folkesundheden og for samfundsøkonomien.

Det kan lade sig gøre at skille de fleste forurenende kemikalier fra vandet igen. Men det er dyrt og forbundet med usikkerhed. Derfor er det er god økonomi for vandværkerne at købe den landbrugsjord, hvor drikkevandet dannes, og dermed helt undgå yderligere forurening af grundvandet.

Drikkevandet til seks millioner danskere kan beskyttes ved at tage 200.000 hektar ud af landbrugsdrift. Arealmæssigt drejer det sig om ca. 5 pct. af det dyrkede areal. Det er jo ingenting!

Tilmed kan beskyttelsen af drikkevandsdannelsen også give mere plads til naturen og til rekreation i såkaldte grundvandsparker.

Men muligheden for langsigtet, omkostningseffektiv beskyttelse af det grundvand, der skal bruges til drikkevand, er ikke medtaget i den grønne trepart:

Den grønne trepart risikerer at forringe mulighederne for, at vandværkerne til rimelige priser kan opkøbe den jord, hvor drikkevandet bliver dannet, aftalen øger tilførslen af forurenende stoffer på de 95 pct. af landbrugsarealet, der ikke tages ud af produktion, og tilføjer tilmed yderligere risici for forurening af grundvandet.

Dertil kommer, at arealer med ”urørt skov”, som er en central del af aftalen, oftest ikke kan bruges til indvinding af drikkevand. Trepartens forslag om muligvis at tage hensyn til grundvandet efter 2027 i forbindelse med udlæg af bynær skov er både for lidt og for sent.

Derfor skal der justeres på den grønne trepartsaftale, så vandforsyningerne får mulighed for at beskytte det grundvand, der skal bruges som drikkevand.

Det handler om, at den grønne trepart sikrer, at der kan udpeges og etableres grundvandsparker, hvor arealerne er prioriteret til vandindvinding, da målsætningen netop er langsigtet vandforsyning, så de kommende generationers drikkevand effektivt kan beskyttes.