Vi drukner i digitale beskedtjenester

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det kan lyde som fjern fortid, men for kun 12 år siden blev tusindvis af danskere tvunget til at sætte nye, fysiske postkasser op på stort set samme tid, som det offentlige overgik til digital post. Den nye postkasselov vakte både morskab og frustration, og selvom den var tænkt som en hjælp til vores trængte postvæsen, var det som bekendt flere postgange for sent.

Fremtiden var digital – det gav god mening. Idéen om ”én dansker – en digital postkasse” lød forjættende. Vi var jo vant til at have én postkasse til al post, og det kunne med digitaliseringen gøres endnu nemmere. Slut med at hente regnvåde konvolutter ude ved hækken.

Men så enkelt gik det ikke. Virkeligheden anno 2024 har vist sig at være en ganske anden – både i den offentlige og private sektor. Vi kan nu vælge at hente vores offentlige digitale post på både e-boks, Mit.dk, Borger.dk eller i Digital Post-appen. Vi får også beskeder via diverse apps såsom Min Læge og Minsundhedsplatform – og flere er på vej.

Læg dertil, at mange private selskaber også er begyndt at indføre deres egne digitale beskedtjenester – f.eks. Tryg og PFA. Bevares, der dukker en besked op i e-boks, når vores pensions- eller forsikringsselskaber sender digitale breve. Men for at læse dem skal vi logge på selskabernes egne beskedtjenester, og så er vi lige vidt.

I et brugerperspektiv er denne ”overdigitalisering” ikke af det gode. De mange kanaler skal opdateres og administreres. En opgave, som ikke kun udfordrer de ældste i samfundet, men som lægger beslag på stadig mere opmærksomhed fra alle voksne danskere.

Vi reduceres til ”postkasseforvaltere”, og hvis nogen syntes, det var et syndigt spild af ressourcer, da vi i starten af 2010’erne satte mange tusind nye postkasser op til ingen verdens nytte, så er det småting i forhold til den tid, vi kollektivt kommer til at bruge på digital post, hvis denne udvikling ikke bremses.

I Dansk IT er vi varme fortalere for digitalisering, der gavner samfundet. Men for borgerne er det vildtvoksende antal af digitale beskedtjenester usmart og irriterende tidskrævende.

Det øger også forvirringen og dermed risikoen for, at vigtige budskaber bliver overset. F.eks. med forværret sygdom, rykkergebyrer, juridiske konsekvenser og forspildte muligheder til følge.

For afsenderne er der derimod mange fordele ved digital kommunikation. Det lønner sig at få kunderne ind i ”den digitale forretning” med det samme, for det sparer ressourcer og gør det lettere at måle på deres adfærd og interesser.

Men hvis alle organisationer fortsat gives fuld frihed til kun at følge deres egen digitale agenda, fører det til rovdrift på borgernes tid.

Hvem tager ansvaret for, at antallet af digitale beskedtjenester ikke stikker helt af? Dansk IT ser et klart behov for øget politisk fokus på brugernes vilkår.