Er det forstadsfruerne, der afgør det amerikanske valg?
Valgkampen spidser til. Kamala Harris gør en indsats for at minde kvinderne i forstæderne om, hvorfor de ikke stemte på Trump sidst.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi er tilbage ved forstadskvinderne. Og her i den vigtige svingstat Wisconsin dem, der bor omkring millionbyen Milwaukee. Det var dem, der afgjorde valget for fire år siden. Og det er dem, der kommer til at afgøre det igen.
Det stod klart i sidste uge, da Kamala Harris var på besøg i netop disse forstæder, der tidligere har været kendt som republikanske højborge. Med sig denne gang havde hun taget det forhenværende republikanske medlem af Kongressen Liz Cheney, der tidligere var kendt som et af de meste konservative medlemmer af Kongressen, og som også er datter af tidligere vicepræsident under George W. Bush Dick Cheney. Men efter stormen på Kongressen den 6. januar 2021 vendte hun sig mod Donald Trump og støtter i år Kamala Harris, selv om hun er uenig i meget af hendes politik.
Deres samtale foran et publikum hovedsageligt bestående af kvindelige vælgere handlede kun i begrænset omfang om abort og om en såkaldt ”mulighedsøkonomi”, som ellers har været nogle af Kamala Harris’ vigtigste emner i valgkampen. I stedet fokuserede de på Donald Trump og på, hvorfor han aldrig nogensinde må komme i nærheden af Det Ovale Værelse igen.
Liz Cheney forklarede, at hun som konservativ republikaner selvfølgelig ikke er enig med Kamala Harris i alt. Men det her valg, sagde hun, handler om den trussel, som Donald Trump udgør mod demokratiet, og som vi så udtrykt, da han ikke ville accepterede resultatet af valget i 2020 og endda anstiftede en gruppe tilhængere til at storme Kongressen, hvor de med vold gik til angreb på og sårede 140 politifolk.
Og selv om Trump og hans vicepræsidentkandidat, J.D. Vance, den dag i dag stadig hævder, at Joe Biden ikke var den retmæssige vinder af præsidentvalget 2020, er der ikke skyggen af bevis på, at det er tilfældet. Over 60 retssager er blevet afvist af dommere på grund af manglende beviser.
Ja, godt nok siger Trump og tilhængere, at beviserne på snyd faktisk eksisterer, men disse »uigenkaldelige beviser« findes kun som rygter og forlydende på nettet – flere endda beviseligt plantet af russiske hackere – mens enhver gennemgang af materialet af objektive observatører har vist, at det ikke holder en meter.
Kamala Harris’ forsøg på at overtale forstadskvinderne, som for manges vedkommende tidligere har stemt republikansk, viser, at hendes kampagne mener, at det er her, at de afgørende stemmer skal findes. Det var også årsagen til, at hun ugen inden lod sig interviewe på Fox News, selv om hendes kampagne på forhånd vidste, at hun ville møde hård modstand.
Interviewet på Fox News, som er det seneste politiske interview i hele valgkampen, viste, at hun er skarp, kompetent og ikke lige taber hovedet. Og vigtigst af alt fik hun sagt nogle ting, som mange af Fox News’ seere normalt ikke hører, bl.a. at den tidligere øverstkommanderende for USA’s samlede militære styrker, general Milley, som endda blev udnævnt af Trump, i et nylig interview havde udtrykt, at Trump var »den farligste person for USA«, ligesom han kaldte ham »fascist ind til benet«.
Dagen efter Harris’ og Cheneys besøg i Milwaukee-forstæderne kom der også hjælp til at kapre republikanske stemmer fra uventet kant.
Det konservative magasin The Atlantic offentliggjorde et interview med Trumps tidligere stabschef John Kelly, der også er en tidligere firestjernet general. Også han, der arbejdede tæt med Trump dagligt i Det Hvide Hus, mente, at Trump var fascist, og fortalte, hvordan han flere gange havde udtrykt beundring for Hitler, fordi hans generaler havde været loyale. Og han fortalte, at Trump ikke kunne forstå, hvorfor det var en dårlig idé at sætte militæret ind mod demonstranter – også selv om man bare fik dem til at skyde demonstranterne i benene.
Om alt det her gør en forskel er svært at vide. Men vi ved, at hvis forstadskvinderne – ikke blot her i Wisconsin, men også i Michigan og Pennsylvania – bliver husket på, hvorfor de ikke stemte på Trump for fire år siden, og derfor stemmer på Kamala Harris, er det nok til at tippet valget til hendes side.
Og derfor er de akkurat lige så vigtige i dag, som de var for fire år siden, hvor samme forstadskvinder var årsagen til, at Joe Biden vandt Wisconsin og dermed kunne kalde sig USA’s 44. præsident.