Ingen kan påstå, at de ikke ved, hvad der foregår på en byggeplads

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Hvorfor er arbejdskriminalitet det eneste sted i lovgivningen, hvor det at hjælpe til og understøtte en kriminel handling reelt set ikke har konsekvenser?

Vi har alle kunnet følge med i horrible forhold, først på TV 2 med ”Den sorte svane” og senest i DR’s serie ”Underdanmark”. Det er tydeligt, at der ingen grænser er for, hvor dårligt man kan behandle sine medmennesker, så længe profitten er stor nok.

Sulteløn – som måske bliver udbetalt – livsfarligt arbejdsmiljø og sundhedsskadelige overnatningsforhold er hverdag for titusinder af migrantarbejdere i dagens Danmark. Dette er virkeligheden i det grå og sorte arbejdsmarked i ”Underdanmark”.

Bag deres hæve-sænke-borde sidder banditter i habitter og fraskriver sig ansvaret, mens arbejderes liv og helbred sættes på spil. De skummer fløden, vel vidende at priserne for udførelse af opgaverne er presset så meget, at det er umuligt at betale en løn, man kan leve af, eller overholde grundlæggende love om sikkerhed og arbejdsmiljø.

Det er urealistisk at forvente ordentlige arbejdsforhold eller anstændige sanitære forhold for de migrantarbejdere, der kæmper sig igennem dagen med få timers hvile mellem arbejdstiderne. Ingen er sikre mod sygdom og skader, hverken på byggepladserne eller i de sundhedsfarlige forhold, hvor migrantarbejderne bor.

Det sker enten gennem en række komplekse transaktioner, der slører ansvaret, eller direkte på byggepladsen, hvor arbejdsmiljølovgivning, hviletidsbestemmelser og andre regler for sikkerhed og sundhed brydes – ofte begge dele på én gang.

Mennesker i jakkesæt – ingeniører, økonomer, jurister og andre højtuddannede – sidder øverst i denne kæde og profiterer i hvert eneste led på nær det nederste. De afgiver tilbud på byggeprojekter og lader underentreprenører og under-underentreprenører udføre arbejdet, ofte til latterlige priser.

Ingen kan påstå, at de ikke ved, hvad der foregår på deres byggepladser. Et byggeri er en stramt styret proces – måske en af de mest overvågede og kontrollerede produktionsprocesser i Danmark. Hver eneste opgave skal udføres inden for rammerne af byggetilladelser, brandregulativer og andre love og bestemmelser.

Kædekriminalitet, hvad enten det handler om terror, tyveri eller vold, er klart forbudt i dansk lovgivning. At hjælpe til eller facilitere kriminalitet er normalt ulovligt – derfor ser vi retssager mod selskabstømmere, banker, der bistår hvidvaskning og skatteunddragelse.

Men når det kommer til arbejdskriminalitet, vælger lovgiverne at se den anden vej.

Politikerne bør træde i karakter og sørge for, at arbejdskriminalitet sidestilles med andre former for kriminalitet. Faktisk burde denne type kriminalitet straffes endnu hårdere, da det er veluddannede mennesker, der bevidst udregner profitten ved disse ulovligheder. Det er planlagt ned til mindste detalje.

Det er dybt utroværdigt, når bygherrer og hovedentreprenører m.fl. hævder ikke at kende til de ulovligheder, der foregår. De høster profitten og ved udmærket, at de lave priser i underentreprenørkæden kun kan opnås ved at snyde på vægten.

Kære politikere, tag jer sammen. Vis anstændighed over for de vilkår, vi byder udenlandsk arbejdskraft i Danmark, når det nu er en politisk strategi at invitere flere og flere ind på det danske arbejdsmarked.