Utroligt, at vi lukker øjnene for katastrofen i Nagorno-Karabakh

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ved Folketingets afslutningsdebat 29/5 leverede det færøske medlem Sjurdur Skaale en fantastisk tale. Der var bred enighed om, at talen var den bedste i mands minde. Også Jyllands-Posten var berettiget begejstret på lederplan og bragte talen i sin fulde udstrækning i papiravisen. Jeg blev faktisk lidt stolt over min avis.

Ved Folketingets åbning 1/10 holdt hr. Skaale en mindst lige så tankevækkende og fantastisk tale. Den burde være tvangslæsning og danne grundlag for undervisning i folkeskolen og på andre læreanstalter. Man burde lave en buste af Sjurdur Skaale og opsætte den i Folketingssalen. En sand hædersmand bør æres på behørig vis.

Nagorno-Karabakh er en region i området nær Aserbajdsjan og Armenien. Der boede omkring 145.000 mennesker, stort set alle etniske armeniere. På én dag blev de fordrevet og udrenset af Aserbajdsjan i foråret 2023. Der var tale om kristne, som blev udrenset af muslimer. Alt af historisk værdi blev efterfølgende smadret i Allahs navn. Hændelsen burde have medført opstandelse i Europa, men blev fejet ind under gulvtæppet og gik hurtigt i glemmebogen. Her godt et år efter kan de færreste vel overhoved huske det.

Det kunne Sjurdur Skaale heldigvis og gav os en velfortjent opsang, som burde gøre os alle sammen, inklusive politikerne, flove. Jyllands-Posten stak hovedet i busken og omtalte ikke talen overhovedet. Er man uenige i talens indhold, eller hvad er årsagen til den larmende tavshed? Svar udbedes, JP. Vi er nok mange, der gerne vil vide mere.

Indtil da er jeg ikke stolt, men flov over min avis.