Der må være plads til sund skepsis over for sundhedssystemet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Man kan mene, hvad man vil, om retten til at opsøge sundhedsydelser i andre EU-lande, men det er nu engang gældende lov i Danmark.

Det er derfor svært at forstå, hvorfor en interesseorganisation ikke skulle kunne oplyse danske borgere om denne mulighed.

Det er endnu sværere at forstå, at det skulle underminere det danske sundhedsvæsen.

Og det virker ærligt talt enten som en vild overreaktion eller en form for afstraffelse at foreslå at standse alle offentlige tilskud fra stat og kommuner til en organisation blot for at oplyse om en lovlig mulighed for sundhedsydelser.

Det er ikke desto mindre, hvad Dina Raabjerg og Per Larsen, hhv. ligestillings- og sundhedsordfører for De Konservative, mener bør ske for vores forening, som de skriver i indlægget ”Det er på tide at smide fløjlshandskerne over for LGBT+” 7/10. Vi skal også i skammekrogen som høringspart, vi skal helt ud i kulden.

Vores helligbrøde er, at vi i september sidste år i en enkelt artikel på vores hjemmeside og i et enkelt Instagram-opslag næver muligheden for, at man som transperson lovligt kan opsøge behandling i udlandet.

Som en organisation for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner ser vi det som vores fornemmeste opgave at hjælpe vores målgrupper i at navigere i et samfund, som ikke altid er opbygget til dem. Det har vi gjort siden 1948, og det indebærer bl.a. at synliggøre alternativer til, hvad det offentlige aktuelt kan tilbyde os. F.eks. kunne lesbiske for 20 år siden ikke blive kunstigt befrugtet i det offentlige, så der vejledte vi om andre muligheder.

Sundhedstilbuddet til transkønnede har en lang og omskiftelig historie i Danmark, som går helt tilbage til, da de første fik hormonbehandling i 1920’erne. Sundhedssystemets syn på transkønnede har ofte været ganske patroniserende og indtil for 10 år siden med strenge krav til bl.a. kastration. De seneste år har vi endelig set begyndelsen på en mere moderne tilgang, hvor transkønnede begynder at få mere medbestemmelse over deres behandling. Ligesom alle andre borgere i sundhedssystemet.

Vi er dog stadig ikke i mål – både ventetider og behandlingstilgang på de tre Centre for Kønsidentitet lader efter vores mening meget tilbage at ønske. Og vi bakker derfor fuldt op om, at myndige danskere kan opsøge f.eks. hormonbehandling i udlandet. Det handler om selvbestemmelse over egen krop. Og en anerkendelse af, at heller ikke det danske sundhedssystem er perfekt. Et afslag på behandling er jo ikke nogen højesteretsdom.

Vi håber, at man både som ligestillings- og sundhedsordfører har sat sig lidt ind i historien på området. Og kender til den fortsat udbredte utilfredshed med tilbuddet i Danmark blandt denne patientgruppe.

Så ja, vi har en anden holdning end de to ordførere til, hvad sundhedssystemet bør tilbyde i Danmark. Og ja, vi rådgiver transpersoner og deres pårørende om alle deres muligheder i og uden for landets grænser. Skal man virkelig have den samme sundhedspolitiske holdning som De Konservative for ikke at blive truet med at miste tilskud?

Vi bliver også nødt til at kommentere på indlæggets retorik. I indledningen nævnes det, at frygten for at blive kaldt »transfob og uempatisk« og generel berøringsangst skulle gøre, at man ikke kan kritisere vores forening.

Det er simpelthen en kæmpe stråmand. Hvis de to ordførere havde gjort sig den ulejlighed at række ud til os, inden de for til tastaturet – eller i øvrigt kendte til vores arbejde – ville de vide, at vi faktisk er ganske pragmatiske. Vi tror på den konstruktive dialog, og det er altså ikke fra vores deltagelse i den offentlige debat, ordførerne eller andre er blevet kaldt uempatiske transfober.

Vi har gennem 76 år været en del af Foreningsdanmark, og som resten af civilsamfundet løfter vi en lang række sociale opgaver mere effektivt end staten. Det håber vi da, at De Konservative kan bakke op om. Og hvis vi er uenige, er der ingen grund til at behandle os med hverken fløjlshandske eller jernnæve. Lad os i stedet give hinanden hånden, kigge hinanden i øjnene og tage en konstruktiv dialog.