Jyllands-Postens undersøgelse om danske muslimer mangler nuancer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jyllands-Posten udgav på årsdagen for det frygtelige terrorangreb i Israel en artikel, der var baseret på en undersøgelse, som den har fået lavet af analysefirmaet Wilke. Endda med en sætning som »Stor andel kalder det ”en berettiget handling”« i rubrikken. En stor del af de 702 adspurgte, hvilket altså ikke er repræsentativt for hele den muslimske befolkning i landet.

Der bliver flere steder i artiklen talt om undersøgelsen som repræsentativ, hvilket den ikke er: »Nu viser en stor undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået lavet, at en del danskere mener, at angrebet var berettiget. Og her skiller særligt den muslimske del af befolkningen sig ud.«

Hvordan kan I sige, at den muslimske del af befolkningen skiller sig ud, når I kun har snakket med 702 personer i Danmark, der er muslimer?

I oplyser selv i artiklen, at der er 295.000 personer i Danmark, som er muslimer. I har talt med 702 af dem. Det svarer til 0,23 pct. Ud fra det kan man simpelthen ikke præsentere resultaterne som noget, der viser noget som helst.

Grunden til, der ikke er lavet en repræsentativ undersøgelse af det, er, at man ikke må registrere folk efter religion i Danmark. Alligevel vælger JP at lave denne undersøgelse, som ikke er repræsentativ. Når man ikke må lave en repræsentativ undersøgelse baseret på religion, virker det absurd at lave en ikke-repræsentativ undersøgelse på det grundlag. Måske vi bare skulle lade være med det?

Man skal halvvejs ned i artiklen, før man støder på faktaboksen, der fortæller, at det ikke er en repræsentativ undersøgelse. Det burde være det første, der blev understreget.

Derefter bruger Jyllands-Posten så denne undersøgelse i et interview med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad. Her får han sagt, at »det er jo helt vildt, at der er så mange, som synes, at det er i orden at slå civile ihjel på den forfærdelige måde, som det skete den 7. oktober«. Her vil jeg understrege, at de ”mange”, der i undersøgelsen svarede på, om de mener, det var en berettiget handling efter mange års undertrykkelse fra den israelske stat, er 245 personer.

Jeg mener, det er meget kritisabelt, at en minister bruger en ikke-repræsentativ undersøgelse til at fremme sin politiske agenda. Sandheden er, at han eller nogen af os ikke ved, hvor mange der egentlig synes, at angrebet var berettiget.

Jeg er glad for at se, at I dagen efter har lavet et interview med Abdinasir Jama, der understreger, at der altså er flere nuancer i dette. Hvilket jeg synes, skulle være blevet understreget tidligere. Fordi der er nemlig flere nuancer i det, som ikke blev fremlagt ved udgivelsen af artiklen med undersøgelsen.

Som lektor i religionssociologi på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen selv siger i opfølgningsartiklen, så handler det ikke kun om religion, men også om ophav. Det er endnu en nuance, der først er blevet fremlagt dagen efter udgivelsen, og som manglede i undersøgelsen.

Jeg mener ikke, at denne undersøgelse gør andet end at skabe en endnu mere polariserende debat.