Hvem skal beskytte vores kulturarv, når staten ikke har en strategi for at gøre det?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Landet over forvalter menighedsråd en stor bygningsportefølje i form af folkekirkens samlede bygninger og arealer. Ud over kirker og kirkegårde drejer det sig om både sognefaciliteter og præsteboliger. Rigtig mange af disse bygninger er enten bygningsfredede eller bevaringsværdige, samtidig med at de ofte indgår i et samlet kirkeligt kulturmiljø om kirkerne.

I Skive og Salling Provsti har tre bevaringsværdige præsteboliger over de seneste år på foranledning af provstiet fået godkendt nedrivning efter forekomst af skimmelsvamp. Nu er provstiet ude efter den fjerde bevaringsværdige præstebolig – Jebjerg Præstegård. Man ønsker præsteboligen nedrevet og erstattet af en almindelig etplansvilla.

Menighedsrådet har kæmpet imod i et år med støtte fra kirkens egne konsulenter, lokale håndværksmestre samt eksterne konsulenter. Provst og provsti står imidlertid fast, og nu skal ejendommen søges nedrevet.

Jebjerg Præstebolig er tegnet af arkitekt Søren Vig-Nielsen omkring 1920. Den ligger i en parklignende have centralt i Jebjerg i forbindelse med kirken. Byen indeholder desuden et efterskolemiljø, har en klassisk stations- og landskabsstruktur med tæt randbebyggelse langs byens hovedgader, en omdannet stationsbygning og en historisk skolebygning.

Jebjerg præstebolig med konfirmandstue og garagebygning udgør et samlet arkitektonisk og meget velbevaret hele, som er højst bevaringsværdigt.

Bygningen er grundmuret med teglhængt, halvvalmet saddeltag med originale skorstene. Den er klassisk proportioneret i stilen Bedre Byggeskik med granitsokkel, markeret hovedindgang med fløjdør, originale vinduer og døre og pudset hovedgesims. Bygningen har en taktfast facade og velproportionerede bygningsdele og detaljer.

Materialeholdningen er original og gedigen og vil med den rette vedligeholdelse kunne holde i mindst et århundrede endnu. I interiøret er grundplanen velbevaret, rummene velproportionerede, og al aptering er velbevaret såsom plankegulve, pudslofter, paneler, døre, gerichter, vinduer og indfatninger.

Der er således god grund til at istandsætte og bevare frem for at rive ned, både af arkitektoniske, byggetekniske, bygningshistoriske og ressourcemæssige årsager.

Det pålægger derfor provsten og provstiudvalget et tungt ansvar, når de uden grundige analyser vælger den lette løsning at rive bygningen ned og erstatte den med et moderne parcelhus.

Da sagerne i og omkring Skive ikke er enestående tilfælde, men at der over det ganske land er en igangværende tendens til nedrivning af præstegårde, er der behov for en national strategi til sikring af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i kirkeligt regi.

Kan det virkelig passe, at en gammel, statslig institution og ejendomsbesidder som folkekirken ikke har til formål at passe på den nationale og regionale kulturarv?

Er det enkelte menighedsråd og provsti virkelig de rette alene til at vurdere, om kulturarven skal bevares eller fjernes?

Enhver kan jo se værdierne i denne bygning. Nu må vi ikke save den gren over, vi selv sidder på.