Kunst er meget billigere end at give krigsveteraner med ptsd 40 års invalidepension
Det er absurd, at Forsvarsministeriet vil bespare militære bygningers brug af kunst.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Krig er absurd. Krig er ikke skøn. Så hvordan finder man mening i meningsløsheden? Forestillingen om mening i det meningsløse kræver absurd kunst, moderne kunst. Men også klassisk kunst, som var krigen af en anden verden. Skal man gennemtænke krigens betydning, skal man tænke i forestillinger om absurd kunst. Der er ingen vej udenom. Og derfor har militærets bygninger afgørende brug for kunstværker. Ellers kan hverken officerer eller soldater skabe sig nogen forestilling om krigen. Om krigens realiteter.
Soldaten eller generalstabschefen ser sig selv som et helt menneske, et portræt. Men det hele splintres, når tale og tavshed, kroppe, tanker, følelser, søvn og ansigter falder fra hinanden i mareridtets flashbacks. Vi ser splittelsen i Pablo Picassos eller Asger Jorns portrætter. Bagefter kan man bruge livet på at hele sig selv. Men uden kunst skal der uhyre mængder terapi, beroligende piller og præster til.
En af menneskenes vigtigste forestillinger er den om krigskunst. Siden kineseren Sun Tzu lavede sit banebrydende værk om krigskunst 400 år før vor tidsregning, er der skrevet et hav af afhandlinger om krigskunst af generaler og strateger, af kunstnere, filosoffer og sågar politikere.
Tag til Jorn-museet i Silkeborg og brug en time foran Asger Jorns hovedværk, maleriet ”Stalingrad”. Du kan ikke finde dig til rette i det. Der er intet sted, øjet finder hvile. Den største krigstænker af alle, den tyske direktør for Krigsakademiet i Berlin, Carl von Clausewitz, fik udgivet sit hovedværk ”Om Krigen” i 1832, men forinden skrev han et værk om kunst. Begge var baseret på erfaringer fra Napoleonskrigene såvel som på det mest grundlæggende værk, der er skrevet om kunstens filosofi, Immanuel Kants ”Kritik af Dømmekraften”. Kants assistent var lærer for Clausewitz.
Irak- og Afghanistan-invasionerne viste sig at være meningsløse. Det er hårdt at bære den absurditet. Men det er ikke tilfældigt, at den moderne kunst for fuldt tryk måtte bearbejde absurditet efter verdenskrigenes langt vildere meningsløshed. Intet andet medium end kunsten kan i den grad bearbejde krigens tilfældige lemlæstelser, psykiske meningsløshed og politisk-strategiske håbløshed.
Kunst er umådelig meget billigere end at give krigsveteraner med ptsd 40 års invalidepension. Kunsten er bedre til at bearbejde traumerne. Derfor skal militærets bygninger berammes af kunst.