Hvis du undrer dig over, at Biker-Jens skriver et debatindlæg i Jyllands-Posten, så læs her hvorfor

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Har du læst, at Cabi i Aarhus står til at miste sin faste offentlige bevilling på knap 10 mio. kr.? Måske ikke.

Eller måske hopper du fra allerede her med en tanke om, at ”det ikke har noget med mig at gøre”, eller ”jeg ved ikke, hvem Cabi er?”

Men hvis du har bare en lille bitte smule tillid til mig eller måske bare undrer dig over, at Biker-Jens skriver et læserbrev i Jyllands-Posten, så vil jeg være glad for, at du læser videre.

For hold nu op, hvor er det idiotisk.

Cabi står for Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats. Og det er præcis, hvad det er. En samling af de skarpeste knive i skuffen, når det gælder om at hjælpe danske virksomheder med at kunne inkludere de danskere, der har det sværest med at blive en del af arbejdsmarkedet.

”Er det nu nødvendigt?” kunne du måske tænke. Og ja, det kan jeg love dig. Selv i en tid, hvor beskæftigelsen i Danmark slår rekord, har vi over 40.000 unge, som står uden for arbejdsmarkedet. Politikerne kalder dem endda ”restgruppen”, og antallet af unge, der ryger på førtidspension, har aldrig været større.

Vidste du, at hvis man i Danmark fødes med en autismediagnose, så har man kun skaldede 25 pct. chance for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. 25 pct.! Og denne gruppe af mennesker kan og vil, men får reelt ikke chancen, fordi det kræver en lille bitte ekstra indsats. Trods at danske virksomheder står i kø for at give disse unge jobgaranti.

Det vilde er, at virksomhederne gerne vil have disse mennesker ansat. Men de har brug for hjælp til det, og det er dét, Cabi er bedst til. Det skaber reel værdi, både for dig som skatteyder, for den enkelte borger, for virksomhederne, for staten. Absolut ingen er tjent med, at mennesker, der kan og vil arbejde, i stedet får tilkendt en varig offentlig forsørgelse, fordi de kommunale tilbud ikke er gode nok.

Min egen historie er knyttet ind i Cabis. Da jeg for næsten to årtier siden meldte mig ind i Vinsa, Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar, var Cabi der. Lige siden har jeg haft et virkelig godt samarbejde med Mette Rønnau, direktør i Cabi, og hendes team.

Cabi har spillet en afgørende rolle for mit fokus på social ansvarlighed. Det om nogen gjorde mig nysgerrig på at tilføre den aktive beskæftigelsesindsats noget nyt og bedre, og derfor har Cabi en andel i alt det, som jeg selv har været med til at skabe inden for dette vigtige område.

Cabi er garanten for, at viden og best practice ikke tabes på gulvet, men udbredes til alle danske virksomheder. Og hvis dette ikke sker, så svækkes dette arbejde og muligheden for dets udbredelse betragteligt.

Tro mig på mit ord. De mange ildsjæles indsats bliver ikke anerkendt, viden og netværk går tabt, og tilbage står de danskere, der befinder sig i randzonen af den stående arbejdsstyrke, som sagtens kan blive en del af arbejdsmarkedet, men pga. en besparelse på ynkelige 10 mio. kr. nu kommer til at koste vores samfund meget, meget mere, pga. førtidspensioner, kontanthjælp og andet uddeles i stedet for job.

Det er jo, undskyld, for dumt.

En statslig sparerunde, ja tak, men bureaukratiet i staten går nærmest fri trods en absurd vækst i antal offentligt ansatte, og vi har råd til at funde Oxfam Ibis, Action Aid Denmark og et leaset minister-privatfly til 300 mio. kr. Ingen spindoktorer bliver sparet væk, og vi har lige slået rekord i antal ministerier i et land, der er lige så stort som Hamborg, inklusive opland. Staten henter 4,9 mia. kr. tilbage i for meget udbetalt corona-støtte, og man kunne blive ved.

Vi er et af verdens rigeste lande, men vi kan ikke være vores indsats over for vores udsatte og sårbare medborgere bekendt. Jobcentrene kan ikke løfte denne opgave alene. De unge i ”restgruppen” og virksomhederne har brug for Cabis hjælp. Det er en ommer, kære regering.