Søren Gade, ved du, hvad tolkning er?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Formaliteterne er på plads.« Sådan sagde Folketingets formand, Søren Gade, for snart et år siden om muligheden for at tale grønlandsk og færøsk i Folketinget. Åbningsdebatten den 3. oktober viste med al tydelighed det modsatte. Som konsekvens af de manglende formaliteter fandt Gade behov for at gøre indhug i MF’er Aki-Matilda Høegh-Dams ytringsfrihed.

Helt usædvanligt fratog han hende muligheden for at tage imod spørgsmål fra salen. Hun havde fremført sin tale til Folketinget på grønlandsk. En skriftlig oversættelse var omdelt i sidste øjeblik, men der var ingen tolk. Formaliteterne sejlede med andre ord.

Folketingets Præsidium ligger, som det har redt. Dets lancering af det konstruerede begreb ”selvtolkning” vidner om netop det. Høegh-Dam og andre folkevalgte, der ønsker at tale grønlandsk eller færøsk, forventes selv at tolke deres eget indhold til dansk. Først holder de deres tale, og så gengiver de den selv på dansk. Det tager tid og fjerner fokus. Den retoriske effekt går fløjten. Og hvordan den demokratiske dialog skulle foregå i en efterfølgende debat, melder historien intet om.

Forslaget om selvtolkning er symptomatisk for den udbredte vrangforestilling om, at tolkning er noget, sprogbrugere ”bare lige gør”. At enhver, der benytter sig af to sprog, også skulle kunne tolke mellem dem. Det svarer til at påstå, at alle, der ejer en cykel, kan cykle som Jonas Vingegaard. Enhver kan kalde sig tolk, og netop derfor er der brug for professionalisering af faget.

En vellykket tolkeordning kommer ikke på plads ved at gøre, som præsidiet har gjort: give 69.000 kr. om måneden til de nordatlantiske partier. Søren Gade og co. overser noget helt afgørende, nemlig at kvalificeret tolkning ikke hænger på træerne. Da der i Danmark er larmende fravær af uddannelse og certificering af tolke, er der kun meget få kvalificerede tolke til rådighed. Også grønlandsk-tolke. De få kvalificerede arbejder formentlig i det grønlandske parlament, der i årtier har haft en decideret tolkeordning.

I sin helhed lyder Gade-citatet fra december 2023: »Vi har nu bragt formaliteterne på plads, så medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne får mulighed for at tale deres modersmål i folketingssalen.« Den mulighed har de sådan set haft siden 1953. Men der kommer ikke kommunikation ud af bare at lade folk tale. Hvis alle 179 medlemmer og vælgerne skal forstå budskaber på grønlandsk eller færøsk, skal der simultantolkning til.

Hvis Søren Gade virkelig vil have formaliteterne på plads, er vejen frem ikke tilfældige bevillinger og spontane gruppestøttetillæg til partierne.Kompetent og pålidelig tolkning kan ikke finde sted, så længe varen ikke er på hylderne, dvs. så længe certificering, uddannelse og kvalitetssikring af tolke ikke eksisterer i Danmark. Søren Gades formaliteter er derfor ikke i nærheden af at være på plads.