Hvorfor kalder I det ikke en terrorhandling, JP?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Når JP i mandagsavisen bringer en holdningsundersøgelse om Hamas’ terrorangreb på Israel, undlader redaktionen til min store undren at betegne handlingen som et terrorangreb.

Hvad er baggrunden for det, når avisen på lederplads korrekt opfatter organisationen som terroristisk, hvad der da også svarer til den demokratiske verdens opfattelse af organisationen?

Spørgsmålet i Wilke-testen går på, hvor enig respondenten er i, »at Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 var på trods af de civile dræbte en berettiget handling efter mange års undertrykkelse fra den israelske stat?«

Dermed undlader undersøgelsen allerede i sit udgangspunkt at bringe Hamas i en terrorsammenhæng, hvad der i EU er konsensus om. Og vi befinder os jo i en europæisk kontekst.

Samtidig bruges udtrykket »mange års undertrykkelse fra den israelske stat«, hvor den strengt korrekte betegnelse ville være ”besættelse”. Det anser jeg dog for at være af mindre betydning, men redelighed i spørgsmålenes formulering er væsentlig for troværdigheden.

Det fremgår af avisen, at professor i statskundskab Rune Stubager anerkender spørgemetodens validitet, hvad angår kontakt til muslimske kredse. Det havde været relevant for troværdigheden også at få ham til at se på, hvordan det vigtige spørgsmål er formuleret, når det gælder betegnelsen af Hamas.

Resultatet kunne efter min opfattelse have været mindre markant i forhold til sympatien for Hamas, hvis terrorgruppen havde været sat i en korrekt kontekst. JP svækker med andre ord sin egen undersøgelse og med hvilket formål? For at forekomme mere overraskende?