Hærværk mod dansk kulturarv er landsforræderi
Aktivister er hamrende ligeglade med dansk kultur og kulturværdier. Samfundet bør straffe dem hårdt, når de ødelægger kulturarv.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Endnu en gang har såkaldt “fredelige” palæstinensiske demonstranter udøvet hærværk, nu rettet mod Udenrigsministeriets bygning i København.
Hærværket er langtfra nyt og tegner et dybere problem med moderne politisk aktivisme. Først var det busten af Frederik V, som elever på Danmarks kunstakademi kylede i havnen som protest mod racisme. En handling, der ikke engang førte til dom.
Så blev det klimaaktivisternes tur med hærværk af utallige kunstværker. Vel og mærke kunstværker, som intet havde med klimaaktivisternes budskab at gøre, de blev tilfældigt udvalgt som ofre for ødelæggelse og provokation. Og nu fortsætter palæstinensiske demonstranter det samme mønster.
Debat og argumenter er tydeligvis ligegyldige for demonstranterne. Det handler om at skabe opmærksomhed og provokation. Vores fortid, vores forfædres slid og slæb skal ødelægges, så aktivister kan moralisere.
Men det, som provokatørerne ikke forstår, er, at de ikke har ejerskab over dansk kulturarv, vores malerier, buster og bygninger. Det er en del af den kollektive danske historie, og den historie dækker både over vores lyse og mørke sider. Med deres ulovligheder tager de patent på nationens samlede arv.
For et maleri eller en bygning er ikke bare noget gammelt, betydningsløst pjat, det er levn fra fortiden. De elementer er en del af hele nationens arv, som er vigtige for at fortælle vores historie. Ødelægger man den arv, viser man tydeligt sin respektløshed over for de foregående generationer. Især når historiske facader bliver benyttet som almene opslagstavler for politiske budskaber.
Når aktivisterne direkte ødelægger vores kulturarv, så kan det næppe ses som andet end landsforræderi og fjendskhed over sit ophav. Du forråder ikke blot din historie og din arv, men determinerer historien og arvens skæbne. Du tager handling i egen ret stik imod den kollektive danske befolknings beslutning, og det er ikke blot grænsende til landsforræderi, men også uhyrligt antidemokratisk. For hvorfor skulle du som individ have ret til alene at definere vores historie? Den arv er ikke din personlige ejendom, lad den være i fred.
Samfundet bør slå hårdt ned på de få, som destruktivt tager ejerskab over vores kultur, ellers vil kulturarven smuldre mellem vores fingre. Og hvis aktivisterne fortsat tyder til destruktive metoder, bør det ende med heftige bøder samt fængselsstraf.