Derfor skal vi være kritiske over for børns møde med kunstig intelligens

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kunstig intelligens (AI) har på få år sneget sig ind i flere aspekter af vores børns liv. De kan støde på AI mange steder, og selvom teknologien tilbyder mange fordele, rejser den også alvorlige spørgsmål.

Det er afgørende, at vi som forældre og samfund forholder os kritiske til, hvordan AI påvirker vores børn, og hvordan vi beskytter dem mod manipulation og uhensigtsmæssige påvirkninger.

Et af de steder, hvor børn hyppigst møder AI, er på sociale medier som Tiktok og Instagram. AI-algoritmerne på disse platforme er designet til at fange og fastholde børns opmærksomhed ved at præsentere skræddersyet indhold baseret på deres adfærd og præferencer.

Ifølge et Harvard-studie fra 2023 genererede reklamer rettet mod børn og teenagere hele 11 billioner dollars i USA i 2022. Kommercialiseringen stiller spørgsmål ved, om børns interesser virkelig bliver varetaget, eller om de blot bliver set som forbrugere.

Børn møder også AI i form af manipulerede billeder på sociale medier. AI-værktøjer som filtre og redigeringsprogrammer gør det muligt at ændre kropsform, ansigtstræk og hudfarve, så billederne opfylder urealistiske skønhedsidealer.

En rapport fra Sex og Samfund viser, at mange unge føler sig pressede til at leve op til disse idealer. Faktisk angiver 47 pct. af de adspurgte unge, at de føler et ønske om at tabe sig efter at have set slanke kroppe på nettet, og 35 pct. overvejer plastikkirurgi.

Det moralsk forkastelige her er, at børn og unge eksponeres for urealistiske standarder, som de stræber efter uden at forstå, at det, de ser, er manipuleret. AI’s rolle i at forvride deres opfattelse af normalitet og skønhed er alarmerende, og techgiganterne, der står bag disse platforme, bærer et stort ansvar.

Et andet område, hvor børn møder AI, er gennem chatbots som Snapchats My AI eller virtuelle assistenter som Googles Assistant. Disse AI-systemer er ofte designet til at skabe en form for relation til brugeren, hvilket kan få børn til at tro, at de kommunikerer med en ven.

Et konkret eksempel er Snapchats My AI, der engagerer børn i samtaler om dagligdagsemner og opfordrer til at dele personlige oplysninger. Nogle børn er mere tilbøjelige til at betro sig til en chatbot end en rigtig person, da det føles mindre risikofyldt.

Men disse falske venner er igen kommercielle værktøjer designet til at fastholde børns opmærksomhed. Der er endda eksempler på chatbots, der har givet farlige eller upassende råd.

Alle alarmklokker bør ringe – og vi skal som samfund være mere kritiske over for den magt, AI kan have over børns liv, og hvordan den påvirker deres mentale sundhed og forbrugsmønstre. Det står ikke til diskussion, at børn og unge skal uddannes til at forstå, hvordan AI fungerer, så de lærer at forholde sig skeptisk til de råd og påvirkninger, de modtager fra digitale tjenester.

Men vi bør som det allerførste forholde os kritiske til, hvor gamle vores børn skal være, inden de slippes løs på de sociale medier og internettet som helhed. Et barn skal i dag blot klikke ”Ja” til, om det er f.eks. 13, 15 eller 18 år. Men der er ingen kontrol.

Derfor kæmper vi i regeringen for politisk regulering. Et afgørende instrument er EU’s AI Act fra 2024, der skal beskytte børn mod manipulation. Techgiganter skal holdes ansvarlige, og vi skal sikre, at AI-teknologier bruges på en måde, der fremmer børns trivsel frem for at udnytte deres sårbarhed. Så langt er vi endnu ikke.

Og indtil lovgivning og regulering slår igennem helt ude på niårige Antons telefon eller tablet, så skal vi som forældre tage ansvar for børnenes mulighed for at støde på uønsket indhold, og politisk skal vi sikre, at forældre har adgang til den rette vejledning.